"X Factor" med stor ændring: Du bliver slemt skuffet
LÆS OGSÅ: THOMAS BLACHMAN AFSLØRER DIAGNOSE
Familier landet over har måske allerede købt snacks ind og glædet sig til at se "X Factor" i aften klokken 20.00, som danskerne har gjort hver fredag i januar de sidste mange år.
Men i år på den første fredag i 2025 må seerne undvære Thomas Blachmans musikalske domme over de håbefulde deltagere.
I aften løber "X Factor" nemlig ikke over skærmen. Det skyldes, at TV 2 i år valgte at lade sangshowet få premiere fredag den 27. december fremfor den 1. januar.
Nytårstømmermændene kunne danskerne dog alligevel pleje på årets første dag, da andet afsnit af årets "X Factor" rullede over skærmen.
Det har dog den konsekvens, at vi i aften må undvære det tredje auditionprogram.
- I år har vi valgt, at premieren på "X Factor" allerede ligger i juledagene, hvor mange har tid og lyst til at se programmet sammen med familie eller venner, fortæller Dorte Borregaard, der er underholdningsredaktør på TV 2, om årsagen til at rykke premieren.
- Samtidig ved vi, at det for mange er en tradition at se "X Factor" 1. januar, så derfor har vi valgt at sende andet afsnit der i stedet for fredag 3. januar, som ellers ville være den naturlige sendedag. "X Factor" er selvfølgelig tilbage fredag 10. januar, tilføjer Dorte Borregaard.
Vi håber, at du kan finde noget andet tv at nyde dit fredagsslik til, for Oh Land, Simon Kvamm, Thomas Blachman og Maria Fantino holder altså fri i dag.