Reality16. februar 2024

"X Factor"-stjerner forklarer: Derfor hedder vi Kaos

Blachmans bud på en vindergruppe er Vordingborgvennerne Oscar og Karl. I "X Factor" hedder de Kaos, og nu forklarer de deres navn
X Factor
Oscar Øhlers Pedersen (til venstre) og Karls Schollain Bickner (til højre) forklarer nu til SE og HØR, hvorfor de hedder Kaos i "X Factor".
 Foto: Lasse Lagoni/TV 2

LÆS OGSÅ: THOMAS BLACHMAN OVERVEJER "X FACTOR"-EXIT

Kaos er ikke umiddelbart det første, man tænker på, når man ser og hører Oscar Øhlers Pedersen og Karl Schollain Birckner i "X Factor".

Alligevel er Kaos blevet navnet på vennerne, når de om en uge indtager livescenen for første gang.

De syngende kammerater måtte vente længe, før Blachman endelig kunne afsløre, at han havde valgt dem som sin gruppe til sangshowets liveshows.

- Vi var rimelig chokerede, fordi vi blev kørt rundt i manegen, føler jeg, siger Karl til SE og HØR.

I slutningen af programmet kan man se, at Oscar og Karl nu er blevet døbt Kaos. Men hvor kommer det gruppenavn dog fra?

X Factor
Karl og Oscar glæder sig helt vildt til at optræde live på fredag.
 Foto: Lasse Lagoni/TV 2

- Det er nok Oscar, der skal have æren for det, fortæller Karl, inden hans musikalske kompagnon tager over:

- Jeg tænkte bare, at det er vores forbogstaver, og så er det meget ironisk, fordi meget af det, vi har lavet indtil nu, har været det modsatte af kaos, forklarer Oscar.

Samtidig håber duoen på, at de med deres navn kan vise, at de kan andet end de rolige sange.

- Det er meget godt at få det ind i vores kunstneriske image også, og vi synes bare, det er et fedt ord, slår Oscar fast.

Sponsoreret indhold