"X Factor" tilbage på toppen: Blachman banker løs
LÆS OGSÅ: "X FACTOR"-DELTAGER LANGER UD EFTER BLACHMAN
Igen i år lovpriser Thomas Blachman, Oh Land og Simon Kvamm niveauet hos de mange deltagere, som toner frem på skærmen i "X Factor".
Det er efterhånden den samme sang fra dommerne, at niveauet er højere end nogensinde - men i år kan der måske være noget om det.
Sidste år blokerede seerne ikke ligefrem deres fredag aften for at sidde foran fjernsynet, og seertallene var historisk lave for TV 2-satsningen.
Men spritnye seertal fra Nielsen viser, at "X Factor" igen er et hit hjemme i stuerne. Det første "six chair challenge"-program havde lige knap en million seere fordelt over streaming og flow, og det er ganske imponerende.
Det eneste, som Blachman og co. ikke kan konkurrere med, er de danske håndboldhelte, som har sat sig på top fire over ugens mest sete tv-programmer.
Lige knap en million seere var med, da den unge kategori kæmpede om de to stole hos hver dommer, og på den måde overgår "X Factor" sin sidste sæson.
Her lå det mest sete program på 867.000 seere fordelt på streaming og flow, hvorimod 987.000 så med i fredags.
Det bliver spændende at se, om Maria Fantino, de tre dommere og sangaspiranter kan fortsætter de gode takter, hvor endnu et afsnit bliver sendt på TV 2 klokken 20.00 og på TV 2 Play fra morgenstunden.