Ærlig Ankerstjerne: - Godt jeg får penge for det her lort
I fredags var det Ankerstjerne, som skulle agere bøddel i denne sæsons første liveshow.
Her valgte den 35-årige vestegnsdreng at sende Nicklas Mietke ud af "X Factor" i stedet for den blot 15-årige Mathilde Caffey.
Da SE og HØR mødte "Anker" umiddelbart efter showet, var det tydeligt at mærke, at rollen som manden med leen ikke var helt så behagelig.
- Det er kompliceret, for man gider jo ikke at være ham, der slukker lyset, lød det fra Ankerstjerne.
Artiklen fortsætter under billedet...

Mathilde Caffey var ganske lettet, da Ankerstjerne lod hende overleve det første liveshow (Foto: Kaspar Wenstrup)
Situationen, hvor Ankerstjerne skulle vælge mellem Nicklas og Mathilde, fik "X Factor"-dommeren til at tænke på sin sikkert ganske flotte løn.
- Det er her, jeg tænker mest på, hvad jeg får i løn. Helt ærligt, så sidder jeg og tænker, at det er godt, at jeg får penge for det her lort, fordi det er hæsligt, afslørede Hundige-hitmageren.
Samtidig satte han dog også et par ord på, hvad der er vigtigst, for at han kan tage den rigtige beslutning.
Artiklen fortsætter under billedet...

Ankerstjerne havde magten i sin hånd, da han skulle afgøre, om det blev Thomas Blachman eller Oh Land, som skulle blive den første dommer til at miste en deltager i "X Factor" (Foto: Kaspar Wenstrup)
- Det er i det øjeblik, hvor man skal slappe mest af og mærke efter. Det var det, jeg gjorde, og i sidste ende var det ikke svært, sagde Ankerstjerne.
Om "Anker" igen skal agere bøddel i "X Factor", finder vi ud af i aften, når sangshowet toner frem på TV 2 klokken 20.00.