
Ærlig Maria Fantino: Pludselig var det ikke sjovt
LÆS OGSÅ! FRUSTRERET SIMON KVAMM: DET ER FORKERT, BLACHMAN!
Hvis Maria Fantino ikke kan få armene ned i dag ovenpå gårsdagens livedebut i "X Factor", så forstår man det godt.
Den tidligere P3-dronning fremstod som en, der aldrig har lavet andet end at drive Danmarks største tv-flagskib sikkert i land fra start til slut.
Alligevel var det ikke alt, der var lige sjovt for den nye "X Factor" i går.
- Det var pludseligt ikke sjovt til sidst, men det er sådan, gamet er, og det skal jeg lige vænne mig til, siger Maria til SE og HØR og uddyber:
- Der er jo nogle, der skal vælges, men jeg har ikke selv kunne forstille mig, hvem det skulle blive.

Heldigvis havde Fantino masser af støtte - også da det blev svært til sidst - blandt publikum og hjemme i en helt særlig stue.
I studiet sad flere af hendes veninder og heppede ekstatisk, mens kæresten Emil så med hjemmefra.

- Jeg har fire veninder, som sad deroppe, og jeg fik at vide i pausen, at den ene begyndte at græde, da jeg kom ind. Det er jo dejligt, fortæller Maria og fortsætter:
- Min kæreste ser det sammen med to af vores gode venner derhjemme. De sender sms’er og hepper. Jeg har en masse mennesker, der hepper med.
Se hele interviewet med Maria Fantino i videoen øverst i artiklen!