X Factor2. januar 2018
CHOK! Blachman fortryder sin opførsel
Det er vist første gang, man har oplevet Thomas Blachman på retræte i X Factor
Af Piet Baunø
Foto: Bjarne Bergius Hermansen/DR
Sidste sæson af X Factor på Danmarks Radio begyndte i aftes. Og premieren på det utroligt populære program, der fra næste sæson er solgt til TV 2, startede med en vaskeægte sensation. Den mest rutinerede dommer af dem alle - Thomas Blachman - der har medvirket i 10 af de 11 sæsoner på DR, gjorde noget, han aldrig har gjort før. X Factor-dommeren, der netop er blevet skilt, Han trak i land. Helt konkret fortrød han sin bedømmelse af en af deltagerne i mandagens audition. Og han har ellers aldrig været bleg for at være endog meget hård - men retfærdig - over for de til tider meget håbløse deltagere i talent-programmet, hvoraf nogle aldrig nogen sinde skulle have sat deres fødder i et TV-studie. Mandag da 17-årige Victoria kom på podiet med sin guitar indledte Thomas Blachman med en positiv bemærkning. - Der har vi hende! Dét der kan noget!, sagde Blachman. Men umiddelbart efter - måske tynget af forventningens pres - fik Victoria et angstanfald. Den nye dommer, Sanne Salomonsen, opdagede straks, hvad der var ved at ske for Victoria og kom straks ud på gulvet og lagde en arm om teenageren. - Jeg tænkte, at hun var i sine følelsers vold, og at det ville være synd for hende, hvis hun ikke fik en god oplevelse ud af at være med. Hvis hun ikke gennemførte, ville hun sikkert blive ulykkelig og måske oven i købet miste respekten for sig selv, og sådan skulle det naturligvis ikke være. Derfor hjalp jeg hende, siger Sanne Salomonsen til dr.dk.
Victoria dirrede af nervøsitet, da hun skulle på. (Foto: Bjarne Bergius Hermansen/DR)
Og Sannes kærlige omfavnelse hjalp, og Victoria gennemførte sin audition. Og både Sanne og Remee gav et 'ja' til Victoria, mens Thomas Blachman ikke mente, at Victoria skulle videre i konkurrencen og gav hende et 'nej'. - Jeg synes, at din kærlighed til musikken er større end musikkens kærlighed til dig. Jeg må sige 'nej', det må jeg s'gu, sagde Thomas Blachman til Victoria. Og det er det, der nu har fået Thomas Blachman til at fortryde sin opførsel over for Victoria. Da han så optagelserne bagefter, erkendte han - en af de meget få, hvis ikke den eneste gang det er sket - at han havde optrådt forkert over for en deltager. - Det var voldsomt at se, hvor hurtigt hun kunne komme sig og synge. Men hvad der var endnu voldsommere, var min reaktion bagefter, da jeg siger nej til hende. Hvordan fanden kan man være så åndssvag? Det var jo næsten usympatisk. Der blev jeg lidt chokeret over at se mig selv, siger Thomas Blachman til dr.dk. Se hele klippet med Victorias sammenbrud her. Hvem af dommerne der skal have hvilke deltagere er endnu ikke besluttet. Thomas Blachman har trods sine rekordmange deltagelser i X Factor blot en enkelt gang ført en deltager helt til tops i X Factor. Det var duoen Anthony Jasmin i sæson 7. Galleri - Bag om Blachman: