Den store "X Factor"-finalen holdes på... Vestegnen
Tidligere er ”X Factor”-finalen løbet af stablen i både Boxen i Herning, Forum Horsens og sågar i Parken i København, som kan huse flere tusinde festglade og stemningsskabende publikummer.
Men havde du regnet med, at TV 2 ville fejre friheden efter to corona-prægede sæsoner, så bliver du altså slemt skuffet.
Blachman og co. finder årets vinder hjemme i studiet, hvor finalen afholdes. Foto: Kaspar Wenstrup
For det normalt stort anlagte finaleshow bliver afholdt hjemme i studiet i Brøndby. SE og HØR har spurgt TV 2’s underholdningsredaktør, Dorte Borregaard, hvorfor kanalen ikke ville give den en ordentlig en over nakken, nu hvor de ikke længere skal planlægge rundt om sundhedsmyndighedernes restriktioner.
-
- Vi har jo tidligere holdt ”X Factor”-finale i Forum Horsens med stort publikum, men måtte på grund af corona desværre aflyse en udsolgt finale der, indleder hun og fortsætter:
-
- De sidste to år har vi afholdt finalen fra ”X Factor”-basen i studiet i Brøndby, hvilket vi synes, fungerer helt vildt godt, og da vi skulle beslutte, hvor finalen skulle holdes i år, var der stadig usikkerhed omkring coronasituationen, så derfor har vi ikke set nogen grund til at ændre på, at finalen skal holdes her, skriver Dorte Borregaard i en mail til SE og HØR.
Underholdningsredaktøren garanterer dog alligevel ekstraordinær fest og farver, selv om omgivelserne er de samme.
-
- Vi er i fuld gang med at planlægge et brag af en finale i "X Factor"-studiet i Brøndby 8. april, og vi glæder os til at fylde studiet med heppende og festglade publikummer, slutter hun af.