X Factor16 timer siden

Derfor krammer "X Factor" Leslie Nguyen ikke: Bruger håndtegn i stedet

Det ligger ikke naturligt til 21-årige Leslie Nguyen at give andre et knus. Nu forklarer Leslie selv, hvad årsagen er
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.
Hørt Leslies svar på, hvorfor hun ikke krammer. Video: Kaspar Wenstrup

LÆS OGSÅ: Langer ud efter Blachman: - Det var meget vildt sagt

Leslie havde før i tiden tendens til at blive i sin "comfort zone", fordi det føltes rart og trygt. Den tid er nu forbi, efter hun har valgt at udfordre sig selv og sin Aspergers-diagnose ved stille op i sangprogrammet "X Factor".

Noget som har bekymret flere seere, efter hun er kommet videre til liveshows og i aften skal på scenen. Det er dog ikke noget, hun selv tænker over, da hun mener, ansvaret ligger på hendes egne skuldre.

Der er dog alligevel et princip, som Leslie ikke ønsker at ændre på - nemlig at hun for det meste ikke krammer andre.

- Der er nogle ting, som jeg bare ikke går med til, og det er det med at kramme. Det er fordi, jeg synes, at folk krammer ualmindeligt meget herovre (København, red.), og det bliver bare en lang dag for mig, lyder det fra Leslie, som fortæller at der er andre alternativer:

- Jeg har lige så stille lavet håndtegn og håndtryk med alle deltagerne og nogle af de deltageransvarlige. Det bliver taget godt imod.

Krammer mor

Hun kender godt årsagen til, at andre har lyst til at give et varmt knus, men hun kan ikke selv genkende behovet.

- Min familie ved, at jeg ikke er særlig glad for at kramme, men jeg ved godt, hvad betydningen er bag at kramme, så det er ikke fordi, at jeg slet ikke krammer.

- Nogle gange har min mor brug for et kram, og så kan jeg godt finde på at kramme hende. Eller hvis mine store søskende kommer hjem, så krammer vi jo også.

Hvis man kunne vælge mellem intet kram resten af livet eller det modsatte, så ved Leslie, der er en del af Oh Lands hold, godt, hvad hun ville svare.

- Jeg ville ikke have noget imod at leve i en verden, hvor man ikke krammede.

Hør Leslie Nguyens måde at hilse i videoen øverst i artiklen.

Sponsoreret indhold