X Factor28. marts 2015

DR: Ingen snyd med Citybois

DR forsikrer, at der ikke var snyd med i spillet, da Citybois røg ud i semifinalen
Der var ingen snyd med i spillet, da Citybois måtte forlade X Factor i semifinalen, forsikrer DR.
Der var ingen snyd med i spillet, da Citybois måtte forlade X Factor i semifinalen, forsikrer DR.
 Foto: Claus Poulsen



De har tusinder og atter tusinder fans på de sociale medier og har skabt en helt ny hype, der ikke før er set i X Factor. Alligevel røg de to drenge, Anthon og Thor, i gruppen Citybois ud før finalen i det populære talentprogram, som 15-årige Emilie Esther fredag aften blev kåret som vinder af.

LÆS OGSÅ: Emilie Esther: - Det er helt fantastisk

Men selvom der er blevet spekuleret i snyd og hemmelige planer blandt de mange fans, der ikke kan forstå, at Citybois ikke nåede til finalen, så lover DR, at de ikke har haft en finger med i spillet og at der ikke har været snydt i afstemningen.

- Jeg kan 100 procent klart sige, at det har der ikke. Man kan også spørge sig selv, hvorfor DR skulle have et ønske om at komme af med nogle deltagere frem for nogle andre, siger Jan Lagermand Lundme, der er underholdningschef i DR.

LÆS OGSÅ: Sådan er det gået alle de andre X Factor-vindere

Han har en anden forklaring på, hvorfor den populære duo ikke som forventet nåede finalen.

- Det, man kan sige, er, at Citybois måske har haft de mest højlydte fans, men de tre andre har haft flere fans, selvom de måske ikke har været så højrøstede, siger han og slår fast, at X Factor har fundet sin helt rigtige vinder.

- Emilie Esther har vundet X Factor 2015, det er der slet ikke nogen tvivl om. Og hun har endda vundet med 60 procent af stemmerne, hvilket er en kæmpe sejr, siger han.

LÆS OGSÅ: Hør den nye, frække Citybois-single her

Alligevel kan han sagtens glæde sig over, at X Factor har oplevet en helt ny hype i år.

- Det har da været fuldstændigt fantastisk, at der ud af X Factor kan komme sådan et teenagefænomen, siger han.

Sponsoreret indhold