X Factor8. marts 2019

Ekspert ikke i tvivl: Denne "X Factor"-deltager får sparket

I sidste uge røg Dr. Rolf og Kanylerne ud på røv og albuer i "X Factor". Danske Spils ekspert er ikke i tvivl om, hvem der kommer til at trække det korteste strå i aften
https://imgix.seoghoer.dk/patrick.jpg
 (Foto: Peter Grosen)

I sidste uges liveshow røg Dr. Rolf og Kanylerne i omsang mod Patrick, hvor første nævnte måtte forlade programmet.

Andet liveshow løber af stablen i aften, og Danske Spils oddsætter spår ikke Patrick Smith mange chancer for at gå videre.

Det skriver Danske Spil i en pressemeddelelse.

"Vi forventede, at vi ville se en duel i farezonen mellem Dr. Rolf og Kanylerne og Patrick Smith, og det kom vi også til. Samtidig så er det sjældent en god ting at stå i farezonen den ene uge, for statistikken peger på, at man med overvejende sandsynlig ryger ud ugen efter", siger Mathias Reimer Larsen fra Danske spil.

Danske Spil forudser også, hvem der ender i farezonen mod Patrick.

"Andrea og Echo har noget vokalt, som Patrick ikke har. Ser vi på de andre deltagere, så har de noget unikt, som gør, at de ikke er i fare for at ryge ud endnu. Pigegruppen Echo minder måske for meget om vinderne fra sidste år, hvor Andrea havde en rigtig dårlig 5 Chair Challenge, og vi tror ikke, seerne glemmer, så derfor har vi en af de to til at stå i farezonen mod Patrick", siger Mathias Reimer Larsen fra Danske spil.

"X Factor" bliver sendt i aften klokken 20.00 på TV2.

Se klippet nedenunder, hvor Patrick svarer på, om han er for smart i en fart:

Videoen til denne artikel er efterfølgende fjernet fra YouTube

Sponsoreret indhold