X Factor2. april 2016

Glædesrus: EMBRACE er årets "X Factor"-vindere

Nerverne hang helt uden på tøjet – og der var spænding til det allersidste – da årets ”X Factor”-vinder blev fundet fredag aften. Kampen var tæt, men i sidste ende blev det søstrene fra EMBRACE, der kunne lade sig hylde med klapsalver og konfettiregn
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/x_factor_vinder.jpg
 (Foto: Claus Poulsen)

De har sunget og kæmpet om titlen som årets ”X Factor”-vinder i flere måneder. Og fredag aften kulminerede det hele, da årets finale løb af stablen i DR Byens Studie 5.

Og finalen blev på alle måde en nervepirrende affære – og der var spænding til det allersidste, før værten Sofie Linde kunne løfte sløret for vinderen af ”X Factor 2016”.

Det blev - ganske fortjent - søstrene EMBRACE, der løb med sejren. Og det kom ikke som den helt store overraskelse, selv om de stod over for ganske talentfulde modstandere.

- Remee troede ikke, vi vandt, lød det grinende fra de to meget glade og overvældede søstre, mens det regnede med konfetti ned over dem.

Dommertrioen var dog enige i, at EMBRACE fortjente den fornemme titel.

Gennem hele ”X Factor”-sæsonen har dommerne kun givet rosende ord til de to søstre. Og det samme var tilfældet, da søstrene havde optrådt med henholdsvis Meghan Trainer-nummeret "Like I'm Gonna Lose You" og deres egen vindersang "Commitment Issues".

- Det er en cadeau til programmet. I var ved at droppe at møde op til programmet. I vokser bare helt utroligt. Loftet er ikke nået endnu. I skal blive ved med at tage chancer. I er noget helt, helt, helt særligt, sagde Remee, mens Blachman helt fysisk måtte rose søstrene:

- Noget af det bedste arbejde, Remee har lavet. I gør det på jeres fine måde. I får fandme et kram her, sagde Blachman, inden han rejste sig og gav pigerne et stort knus.

https://imgix.seoghoer.dk/embrace.jpg
 (Foto: Claus Poulsen)

Finalen bød som altid på masser af musikalske udfordringer for de tre finalister. De skulle blandt andet synge sammen med en kendt sanger - ligesom de skulle forsøge at imponere med deres version af en kendt sang.

Og der var kun lutter positive ord til alle tre finalister fra Remee, Blachman og Mette. Især EMBRACE og Reem fik positive gloser, efter at de havde brilleret på scenen.

Alle tre dommere gav blandt andet stående bifald til Reem, efter at hun havde imponeret med Justin Bieber og Skrillex-sangen"Where Are You Now".

- Du er alt, hvad er en moderne popstjerne skal være. Du peakede på bowie-temaet. Men du skal også danse. Der er så meget talent inde i dig. Du er en international stjerne, der bare venter på at ske. Du er så cool, sagde en imponeret Remee, mens Blachman tilføjede:

- Du er et livstykke!

Og søstrene i EMBRACE blev som sagt også overdynget med positive ord, efter at de havde sunget Meghan Trainor feat. John Legend-hittet "Like I'm Gonna Lose You".

Remee sagde således følgende:

- Det er en cadeau til programmet. I var ved at droppe at møde op til programmet. I vokser bare helt utroligt. Loftet er ikke nået endnu. I skal blive ved med at tage chancer. I er noget helt, helt, helt særligt, sagde Remee, mens Blachman helt fysisk måtte rose søstrene:

- Noget af det bedste arbejde, Remee har lavet. I gør det på jeres fine måde. I får fandme et kram her, sagde Blachman, inden han rejste sig og gav pigerne et stort knus.

Vinderen skal indspille en sang med internationale hitmagere og indspille en musikvideo.

Sponsoreret indhold