X Factor8. marts 2024 (opd. 8. marts 2024)

Emma Sehested Høeg gæster "X Factor" på særlig aften

Kvindernes internationale kampdag markeres i "X Factor"-land med en gæsteoptræden fra skuespiller og sanger Emma Sehested Høgh
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.
"X Factor"-Cyklus afslører: Har scoret deres underboer
 Video: Kaspar Wenstrup

8. marts er som bekendt kvindernes internationale kampdag, og den falder tilfældigvis på en fredag i år.

Derfor har "X Factor" valgt, at alle deltagere i ligestillingens navn skal synge sange af stærke kvindelige kunstnere.

Ikke nok med det, så kigger Emma Sehested Høeg også forbi studiet, hvor hun står for en speciel gæsteoptræden.

- Jeg kan ærligt talt ikke forestille mig en smukkere dag at skulle optræde på en X Factor-scene end på kvindernes internationale kampdag.

- At få lov at stå på scenen mens hele Danmark kigger med og at skulle synge en sang der handler om at man skal turde være sig selv, med alt hvad man er, og alt det man forsøger at være, på netop denne dag, det hænger enormt godt sammen, siger hun.

https://imgix.seoghoer.dk/2024-03-07/7awsdpwv.jpeg
Emma Sehested Høgh laver en gæsteoptræden i aftenens "X Factor"-program.
 Foto: Sarah Buthmann

Det er ikke længe siden, at Emma Sehested Høeg slog et slag for feminismen og alle sine medsøstre.

Det gjorde hun i sin takketale ved Robert Prisen, hvor hun ærligt delte ud om et ubehageligt opkald fra P1 vedrørende lækkede nøgenbilleder.

- Jeg håber, at vores optræden kan sende en følelse af fællesskab helt ud i stuerne. Sammen er vi bare stærkere og smukkere og derfor går sangen på fredag ikke kun ud til kvinder i hele verden, men til alle der har en drøm om at stå sammen i stedet for at splittes. Kun sådan får vi ligestilling i Danmark og i verden.

- Jeg har et inderligt ønske om at vi en dag kan være sammen om at være forskellige og stå sammen om at støtte hinanden i at være præcis dem vi er. Sådan tror jeg at det hele langsomt kan blive en lille smule lysere, siger Emma Sehested Høeg.

Fredagens program har tre klare favoritter - og fire deltagere der ifølge Danske Spil er i fare for at ryge ud.

Sponsoreret indhold