X Factor18. marts 2022

Film- og tv-tema i ”X Factor”: Det skal de synge

Er du til filmmusik og soundtracks, så er det en god ”X factor”-aften for dig denne fredag
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

De tilbageværende seks deltagere skal i aftenens ”X Factor” en tur til filmens og tv-seriernes verden.

Aftenens tema er nemlig netop ”Film og TV”, og det betyder, at vi både kommer omkring ”Hunger Games” og hitserien ”Euphoria”.

Thomas Blachman har to deltagere tilbage i sin fold: Den unge bookmaker-favorit Mads Moldt, som kaster sig ud i en sang fra actionbraget ”Suicide Squad”. Han skal synge ”Wreak Havoc” af Skylar Grey.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/20220311_dm_x_factor_2022_0019.jpg
 Foto: Dan Mariegaard

Også 16-årige Mads Moldt skal fremføre et filmhit. (Foto: Dan Mariegaard)

Dommerveteranens anden deltager Maria Ranum skal synge ”Atlas” af Coldplay, som er en del af filmen ”The Hunger Games: Catching Fires” lydside.

Kwamie Livs kun 18-årige solist Tina lever op til den kategori, som hun er en del af. Hun skal nemlig synge Randy Newmans ”Same Girl” fra den utroligt hypede serie ”Euphoria”.

Oliver Antonio skal synge ”Another Way to Die” fra 007-filmen “Quantum of Solace” fra 2008. Den er oprindeligt fremført af Alicia Keys og Jack White.

DJ Martin Jensen har satset på to ungdommelige sangvalg til sine til deltagere Mille og Kári.

Mille Bergholtz skal synge ”Love Me Like You Do” af Ellie Goulding, som “Fifty Shades of Grey”-fans sikkert kender.

Martin Jensens færøske deltager, Kári, fra voksenkategorien skal synge ”Rewrite the Stars”, som oprindeligt er fremført af Zac Efron og Zendaya i musicalfilmen ”The Greatest Showman”.

Du kan følge med LIVE gennem hele "X Factor"-showet fra omkring klokken 20.00 her på SH.dk.

Sponsoreret indhold