Flere "X Factor"-fans i opråb: Pas godt på Leslie

LÆS OGSÅ: Blachman tager røven på Svend Heiberg Nelke: - Det var liv eller død
Om under en uge skal deltagerne i "X Factor" optræde på direkte tv, når det første liveshow løber af stablen.
Og en af dem er Leslie Ngyen.
Det blev der sat en fed streg under fredag, da dommerne skulle være deres allersidste deltagere.
Men den beslutning har fået flere fans af programmet, der vil sikre sig, at produktionen passer godt på den 21-årige deltager, til at gribe tasterne i TV 2's kommentarspor på Facebook.
Leslie Ngyen, der er en del af Oh Lands hold, har nemlig autisme-diagnosen Aspergers.
Og sangfuglen har tidligere i programmet fortalt, at hun har det bedst med forudsigelighed og det velkendte. Ikke ligefrem ting, der går hånd i hånd med det at stille sig op på live tv og optræde foran hele Danmark.
- Jeg håber, I er bevidste, om det ansvar I har, når I tager hende med til liveshows. Pas på hende. Jeg hepper på hende!, lyder det blandt andre fra en, mens en anden skriver:
- Bare de nu passer på hende. Ønsker alt godt for hende.
Uforudsigeligheden var dog hele årsangen til, at Leslie Ngyen i første omgang meldte sig til programmet - hun vil nemlig udfordre sig selv.
Og til de mange bekymrede seer lyder svaret fra TV 2 i, at man passer rigtig godt på den unge deltager.
- Vi kan garantere, at vi gør alt, hvad vi kan, for at støtte hver enkelt deltager og imødekomme deres behov bedst muligt.
Se opslaget herunder: