Forelsket Oh Land om kæresten: Han er dejlig
Det er en forelsket Oh Land, 33, som for tiden toner frem på skærmen som dommer i ”X Factor”.
Som SE og HØR i januar kunne fortælle, har sangerinden med det borgerlige navn Nanna Øland Fabricius nemlig fundet kærligheden i den tre år yngre musiker Adi Zukanovic – og under den netop overståede modeuge var det en sprudlende Oh Land, som satte ord på forholdet til kollegaen.
– Der er mange ting, jeg faldt for. Han er i hvert fald et dejligt menneske! lød det med et grin fra ”X Factor”-dommeren, da SE og HØR mødte hende til Stine Goya-show.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Oh Land var i højt humør til Stine Goya-modeshow i København, hvor hun fik en velkomstdrink. (Foto: Thomas Laursen)
Oh Lands separation: Manden overtager huset
”X Factor”-dommerens nye kæreste Adi Zukanovic er 30 år og har bosniske rødder, men kom som fireårig til Danmark, hvor han voksede op på Langeland.
Han er uddannet pianist og komponist fra Syddansk Musikkonservatorium og har ud over Oh Land bl.a. arbejdet sammen med Hanne Boel og Kira Skov.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Her ses Zukanovic, da han i 2017 blev kåret til årets musiker ved Steppeulv-prisuddelingen. (Foto: Torben Christensen/Ritzau Scanpix)
En ny hverdag
Forelskelsen kommer i kølvandet på en svær tid for sangerinden, efter at hun og kunstneren Eske Kath, 43, i 2017 brød med hinanden. Sammen har de sønnen Svend på tre år.
– For alle, der gennemgår en skilsmisse – om det har været frivilligt eller ufrivilligt – er det en kæmpe sorg, at illusionen om den perfekte familie ikke holdt.
Et brud er altid skidehårdt, men når der er et barn involveret, er det en helt anden skyldfølelse, som det kan tage rigtig lang tid at bearbejde, fortalte hun sidste år til ALT for damerne.
Oh Land mangler sønnen til jul
Se den søde video: Oh Lands fest med sønnen
I maj fortalte hun dog, at både hun og sønnen havde det godt oven på bruddet.
– Det er en ny hverdag, som vi har fået rigtig godt styr på. Der er ingen konflikter der.
Det hele går – som en moderne familie nu engang gør det, lød det til ELLE Style Awards.
Og nu går det tydeligvis rigtig godt for den forelskede sangfugl.
2 x Bent Fabricius
Da sangerinden i sidste uge gæstede TV2’s ”Natholdet”, afslørede hun et sjovt navnesammenfald.
– Min far hedder også Bent og er komponist. Han hedder også Bent Fabricius, lød det med et grin fra Oh Land, som tilføjede:
– Det er meget forvirrende!
Artiklen fortsætter under billedet ...
Her ses 94-årige Bent Fabricius-Bjerre, da han forleden var på catwalken under modeugen. (Foto: Dan Mariegaard)
”Vi har små-tourette”
– Det har været helt vildt skægt. Jeg tror, vi alle sammen har lidt små-Tourette.
Vi siger, hvad vi tænker, så det er ret sjovt og festligt at være sammen med dem, siger Oh Land til SE og HØR.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Ankerstjerne, Oh Land og Blachman. (Foto: Peter Grosen)
Hun sætter også ord på sit forhold til de to meddommere.
– Anker anede jeg ikke hvem var – jeg vidste selvfølgelig godt, hvem han var som musiker.
Oh Land i tårer over audition
Se Oh Lands kreation
– Første gang jeg mødte ham, var til ”X Factor”, og han er skidesød. Helt vildt dygtig og skarp, lyder de rosende ord om sangskriveren.
Og Blachman er jo meget den samme, som man ser på fjernsyn.
Der er ikke nogen store overraskelser der. Han er en ”loose cannon” (løs kanon, red.).