Kæmpe nedtur: Darling er ude af "X Factor"

LÆS OGSÅ: Bookmakerne er overbevist: Nu ryger de ud af "X Factor"
Så gik den ikke længere.
Kvartfinalen i dette års “X Factor” blev endestationen for Oh Lands gruppe Darling.
Det står klart, efter at Darling ikke fik tilstrækkeligt med stemmer fra programmets seere og derfor endte i den nervepirrende farezone med thomas ove.
Her optrådte duoen med "Indser" af Lord Siva som save me-song, mens thomas ove tog kegler med "Aldrig helt nok" af Emma Sehested Høeg.
Det var Thomas Blachman, der stod med den afgørende beslutning, og her valgte han - efter tre gange i farezonen - at sende Darling hjem.
En beslutning, der naturligvis ærgrer Darling.
- Jeg vil bare sige tak til Oh Land og hele holdet bag.
- Det er jo et spil, men det er jo også bare et spil. Vi har været glade for at have været med, lyder det fra gruppen.
Det betyder altså, at Oh Land kun har en enkelt deltager tilbage i programmet.