X Factor1. januar 2025

Leslie Nguyen fra ”X Factor” sætter ord på Aspergers-diagnose: Droppede ud af gymnasiet

I aftenens afsnit af "X Factor" møder vi Leslie, som trodsede sin Aspergers-diganose og stillede op i "X factor". Nu sætter hun ord på, hvordan hendes diagnose påvirker hende
Leslie Nguyen rører dommerne med sin audition i aftenens program.
Leslie Nguyen rører dommerne med sin audition i aftenens program.
 Foto: TV 2

LÆS OGSÅ: Her de dommerne i ny ”X Factor”-sæson

Udover et stort sangtalent har Leslie Nguyen, der er med i aftenens afsnit af "X Factor", også autisme-diagnosen Aspergers som følgesvend.

Det har dog langt fra været nemt at leve med diagnosen - der påvirker hende på daglig basis - helt tæt på, indrømmer hun til SE og HØR.

- Jeg ville kalde det en mild form for autisme, hvor ens sociale intelligens måske ikke er ligesom alle andres. Så jeg har oplevet at være meget forvirret og ikke forstå folks intentioner, altså når de siger ting, hvad de så rent faktisk mener. Og så kan jeg bare godt lide struktur og lave det samme, de ting jeg er tryg ved og de ting, jeg kender.

Droppede ud

Særligt gymnasietiden - hvor hun ikke anede, at hun havde diagnosen - har sat sig fast i hendes hukommelse.

Her mærkede Leslie nemlig for alvor bagsiden af diagnosen, som resulterede i, at hun kun kom til de fag, hun havde lyst til, og som til sidst endte med, at hun droppede ud af uddannelsen.

- Før i tiden gik jeg på et alment gymnasium, og det fungerede ikke særlig godt for mig.

Først da hun droppede ud af gymnasiet første gang, fik hun stillet diagnosen. Det gav hende mod på at prøve igen, fortæller Leslie.

- Da jeg startede på det gymnasium igen af anden omgang, så havde jeg lige fået stillet den diagnose, og så tænkte jeg ”okay, men nu ved jeg det og jeg ved, hvad mine behov er, så det kan næsten ikke gå galt”.

Det gik dog ikke, som hun håbede på.

Allerede efter grundforløbet blev hun nemlig fuldstændig opbrugt af energi, som gjorde, at hun endnu engang måtte sige fra.

- Men jeg kunne ikke holde til det, siger hun.

Det betyder dog ikke, at uddannelsen er lagt på hylden, for hun er nemlig startet på en uddannelse, der er målrettet mennesker med autisme.

Sponsoreret indhold