Leslie Nguyen trodser kritik fra dommerne: - Jeg er stolt af mig selv

LÆS OGSÅ: Sætter ord på Aspergers-diagnose: Droppede ud af gymnasiet
Sangerinden Leslie Nguyen, som er storfavorit til at vinde sangprogrammet, forlod fredag "X Factor"-scenen med andet end blot ros fra dommerne.
Udover en håndfuld søde ord, fik hun nemlig også et par mindre positive kommentarer med på vejen fra dommerne Thomas Blachman og Simon Kvamm, der brugte vendinger som "en mellemmad" og "gumpetungt" om hendes optræden.
Flere seere har tidligere udtrykt bekymring for, om holdet bag "X Factor" mon ville passe ordentligt på hende. Men da SE og HØR mødte sangerinden efter showet, virkede det til, at hun allerede havde glemt kritikken fra dommerne.
- Jeg tager kritikken til mig. Ej, det gør jeg faktisk ikke. Jeg tager ikke kritikken til mig, men jeg føler, at jeg havde fået kritik uanset hvad, forklarer hun.
Kommentarerne prellede derfor fuldstændig af på esbjergenseren, der fortæller, at hun havde set den komme.
Hun ved nemlig godt, at det er en del af pakken, når man melder sig til "X Factor", og at man ikke udelukkende kan få ros.
- Jeg er stolt af mig selv, fordi i det her liveshow skulle jeg lidt mere i forhold til mikrofoner, og jeg skulle vende mig om. Der var mange ting, jeg skulle holde styr på. Jeg var meget lettet efter, forklarer hun efter showet.
Hvis man skal tro oddsne, nupper hun guldet med hjem til Esbjerg.
Udover et stort sangtalent har Leslie Nguyen også autisme-diagnosen Aspergers som følgesvend. Læs, hvordan den påvirker hende her.