X Factor5. marts 2022

Lorenzo & Charlo afslører: Derfor smed de tøjet i "X Factor"

De to spasmagere var på nippet til at ryge ud af konkurrencen. Og måske var det den ene halvdel af duoens lille mini-stripshow, der var med til at sendte dem videre i konkurrencen
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Også denne fredag sad dj Martin Jensen med trumfen, da han ene og alene skulle beslutte, hvilken ”X Factor”-drøm der skulle slukkes.

Valget stod mellem Kwamie Livs ”Lorenzo & Charlo” og Blachmans ”Wela & Garcia”. Og valget faldt således på sidstnævnte.

Om det var spasmagerduoens sidste optræden med Burhan G’s ”Jeg vil ha’ dig for mig selv”, hvor den yngste af de to brødre, 18-årige Malik Tanis, pludselig valgte at smide skjorten, har påvirket dj’ens valg, er ikke til at vide.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/_han6403.jpg
 (Foto: Hanne Juul)

De to brødre gav den hele armen, da de for anden gang fredag aften trådte ind på det store "X Factor"-kryds. Foto: Hanne Juul

Men i hvert fald er der en helt særlig årsag til, at danskerne pludselig kunne se den unge Fitnesscenter-medarbejder i bar overkrop i allerbedste sendetid:

- Jeg må sgu ærligt indrømme, at jeg troede, Martin ville smide os ud – fordi han havde smidt os ud før, forklarer den ene halvdel af duoen og refererer således til den famøse ”6 Chair Challenge”, hvor de to brødre i første måtte forlade konkurrencen.

Heldigvis var den nyest tilkomne dommer, sangerinde Kwamie Liv, ikke helt tilfreds med den beslutning – og hun bad dem således vende retur. Og være en del af sit eget hold af sangaspiranter vel at mærke.

- Og han sagde faktisk til os, dengang han fandt ud af, vi var i liveshow, at hvis han fik chancen, så ville han smide os ud igen, fortæller Malik videre og uddyber, at dj’en jo netop denne fredag igen havde muligheden for at sende de to fyre hjem til Ikast.

- Så jeg tænkte ”okay, det er nu eller aldrig. Hvis jeg vil have chancen for at smide min trøje på scenen, så skal jeg gøre det nu”, lyder det fra den yngste af de to, som desuden var overbevist om, at Martin Jensen havde planer om at gøre alvor af sine tidligere ord.

- Men han overraskede os – og vi er totalt taknemmelige.

”Lorenzo & Charlo” er sikret en plads i næste uges ”X Factor”-liveshow, og seerne måtte således desværre vinke farvel til ”Wela & Garcia”, der havde deres sidste "X Factor"-optræden i denne omgang.

Se interviewet, hvor Lorenzo & Charlo sætter ord på, hvorfor de havnede i farezonen, i videoen øverst i artiklen.

Sponsoreret indhold