Maria og Bea efter trist farvel: Det er ikke det sidste, I har set til os
Maria og Bea måtte i fredags udgå af "X Factor" under tragiske omstændigheder.
Beas far var nemlig død af en hjerneblødning i torsdags, og det fik pigerne til at trække sig fra sangprogrammet.
Nu garanterer pigerne, at Danmark ikke er færdige med at se på dem.
Det gør de i et langt indlæg på Instagram, hvor de også takker for de mange søde beskeder, de modtog i sidste uge.
- Vi var desværre nødt til at forlade X-factor under triste omstændigheder, som vi er rigtige kede af. Man ved aldrig hvad livet bringer, men desværre er det sådan nogle gange - det kan vi ikke ændre på, skriver Maria og Bea i det lange indlæg og fortsætter:
- Vi ville sige, at vi er så taknemmelige for jeres søde beskeder og opbakning. I er med til at vi kører hurtigere fremadrettet!
Artiklen fortsætter efter billedet
Bea efter dødsfald: "Jeg kan slet ikke sætte ord på det"
Samtidig fortæller pigerne, at deres exit fra "X Factor" bestemt ikke bliver det sidste, vi får at se til dem.
- Det slet ik’ det sidste I har set af os, vær klar til mere GREATNESS og BUSINESS fra Maria & Bea, skriver pigerne.
Det kom som et chok, da det i fredags kom frem, at Bea Sarockaites far var død dagen inden.
Den 18-årige stjerne var så chokeret over tabet, at hun havde svært ved at sætte ord på sorgen.
- Jeg er så chokeret over hans pludselige død, og jeg ønsker jeg kunne have snakket med ham for sidste gang. Det hele har været så overvældende at opleve, og ord kan ikke beskrive sorgen over min fars død, skrev Bea på Instagram i lørdags.