Marcus og Mathias fra Blomster Bror om dårlige "X Factor"-odds: Vant til det som fodboldfans
LÆS OGSÅ: Oddsene er landet: Her er favoritten til at vinde ”X Factor" 2025
Mandag har Danske Spil vurderet "X Factor"-deltagernes chancer for at gå hele vejen og vinde finalen i talentshowet, og her står det småt til med håb for brødrene Marcus og Mathias, som har dannet gruppen Blomster Bror.
Faktisk får man pengene hele 25 gange igen, hvis de skulle gå hen at vinde, hvilket betyder, at de er den deltager, der er spået dårligste chancer i sangkonkurrencen.
Det tager Marcus og Mathias dog med oprejst pande.
- Vi tænker egentlig ikke så meget (om det, red.). Danske Spil har taget fejl før. Og vi er også lidt vant til det, for vi er kæmpestore Sønderjyske-fans - fodboldholdet - så vi er vant til at have oddsene imod os, siger Marcus til SE og HØR - og fremhæver, at holder da har vundet pokaler.
- Så vi ved, at det godt kan lade sig gøre, selv om man har oddsene imod sig.
- Jeg ved ikke, om man kan bruge andres take på situationen til noget. Jeg tror kun, vi kan bruge den oplevelse, vi selv har, siger Mathias.
- Og det er, at vi lige så godt kunne ryge på fredag, som vi kan gå videre. For vi føler, at alle her har fortjent at være her, og alle her er så vanvittigt talentfulde.

Brødreparret føler på ingen måde, at oddsene lægger et ekstra pres på Blomster Brors præstation - tværtimod.
- Vi har jo alt at vinde, når vi bliver spået ude.
Hør hele Marcus og Mathias' svar i videoen øverst i artiklen.
Danske Spils odds for "X Factor"
Leslie: 2,25
Svend: 6
thomas ove: 6
HVA SÅ ASTA: 9
Darling: 11
Laura: 13
Julie: 13
9000 HÅB: 13
Blomster Bror: 25