Nu er det slut: SWAY er ude af "X Factor"

En nervepirrende aften i "X Factor" stod i 80'ernes tegn i bedste sendetid på TV 2.
Her skulle de otte tilbageværende alle optræde med sange, som blev lavet i det særdeles musikalske årti.
I sidste uge var det Nicklas Mietke, som endte med at trække det korte "X Factor"-strå.
Han stod i farezonen med Mathilde Caffey, som i sidste øjeblik blev reddet af Ankerstjerne. I aften slap hun for at stå i farezonen.
Artiklen fortsætter under billedet...

Ankerstjerne, Oh Land og Thomas Blachman var i topform her til aften (Foto: Thomas Laursen)
I aften var det SWAY og Kali, som stod i farezonen i det bare andet liveshow i "X Factor".
De skulle begge på scenen inden en gang, hvor de skulle optræde med deres selvvalgte "save me-song".
Herefter var det op til Thomas Blachman at beslutte, hvem der skulle forlade sangshowet på TV 2.
Her faldt valget på SWAY, som altså blot nåede at optræde i to liveshows i "X Factor".
I aftenens program blev det afsløret, at årets finale i "X Factor" for andet år i træk finder sted i Jylland.
Forum Horsens danner nemlig nok en gang ramme om den store finale i fredagsbaskeren.