Påskekylling og rumprinsesse: Her er Sofie Lindes skønneste skrud gennem årene
Stort galleri: Sofie Lindes skønneste skrud
Det er sjældent overladt til tilfældighederne, når Sofie Linde tager scenetøj på. Og nogle gange er der sågar et politisk budskab bag.
Som da hun i sidste sæson havde et malet et ukrainsk flag på kinden kort efter Ruslands invasion.
Eller som i fredags, hvor hun havde lånt et festfyrværkeri af en kjole af drag queen Betty Bitchslap i kølvandet på den ophedede debat om et dragshow for børn på Frederiksberg Bibliotek.
Politisk budskab eller ej, har det aldrig været kedeligt, når Sofie Linde gennem de sidste otte år er gået på scenen for at byde seerne velkommen til "X Factor".
Men lige så mange forskellige outfits, der gennem tiden har været, lige så mange holdninger er der også blevet ytret. Sofie Linde har dog aldrig klædt sig på for at behage andre.
- Jeg har jo altid elsket at tage de her helt vilde kjoler på. Mig og min stylist har sådan en idé om, at looket skal være ”space prinsesse”, og efter jeg havde født, sagde jeg til ham: ”Nu skal det bare være crazy.
- Det behøver ikke være flot, jeg skal bare ligne en påskekylling og have alt det lyserøde, du kan finde, på. Det er ligemeget, det skal bare ligne en fucking fest, har hun tidligere fortalt til Alt for damerne om sin stil.
Og i aften går hun på scenen og ligner en fucking fest for sidste gang.
SE og HØR har været i arkivet for at finde et udvalgt af Sofie skøreste og skønneste skrud gennem tiden.
Du kan se alle billederne i galleriet i toppen af artiklen.