ROSÉL vinder "X Factor" 2023
LÆS OGSÅ: Her fortæller hun om op- og nedturene
Med måbende ansigter hørte ROSÉL deres navn blive råbt op af "X Factor"-værtinden Sofie Linde.
Fredag aften løb de nemlig med den ultimative sejr i sangkonkurrencen.
- Det er så vanvittigt. Jeg tror ikke helt, vi er landet helt endnu. Vi er meget flyvende lige nu og meget chokerede, lyder det fra ROSÉL efter deres sejr.
Med i finalen stod Sigalaz, ROSÉL, der også kæmpede for titlen, men det blev altså Simon Kvamm og ROSÉL, der fik konfetti til at drysse over scenen i Arena Randers.
- Jeg tror, der er rigtig mange mennesker, der har kunnet genkende sig selv i det venskab og det fællesskab, og det musikalske værk, vi har bygget op henover det her program, forklarer Simon Kvamm, der jo også har vundet som mentor i sin aller første sæson.
Gennem sæsonen har ingen af finalisterne været i farezonen, og derfor var det ikke til at sige, hvem der i aften skulle ende med titlen og præmien på et hjemmestudie.
Selv om Theodor stod som favorit hos Danske Spil, så endte han med en tredjeplads i årets "X Factor"-finale, mens andenpladsen gik til Sigalaz.
Der blev fredag aften lavet "X Factor"-historie. For ikke nok med, at der for første gang var to grupper blandt de tre sidste finalister, så endte Sigalaz og ROSÉL altså med at nå længst i konkurrencen, og det er altså ikke set før.