Se billederne: Sådan vil vi huske Maria og Bea
En tragisk nyhed gjorde, at Maria og Bea i dag trak sig fra årets "X Factor".
SE og HØR mindes her pigernes tid i sangprogrammet.
De dukkede op til audition på "X Factor" og væltede Danmark omkuld med deres rap.
Senere fik de danskerne op af stolen, da de twerkede og rappede Nicki Minajs sang "Anaconda".
Igennem fire live-shows, gav de os den ene uforglemmelige optræden efter den anden.
I første live-show gav de den gas med nummeret "Bad Girls" af M.I.A., i andet live-show kom de kørende på en lyserød scooter, mens de rappede sig igennem "Freestyler" af Bomfunk MC.
"I like it" af Cardi B fik en kærlig behandling af pigerne i tredje live-show, og så var det "Gangsta's Paradise" pigerne rockede i sidste uges udgave af "X Factor".
I aftenens udgave af det populære sangprogram skulle Maria og Bea have sunget sangen "Født i dag" af Kesi.
Efter chok-exit: Sådan bliver aftenens "X Factor"
Men så langt nåede pigerne aldrig. Fredag eftermiddag trak de to piger sig nemlig af personlige årsager.
Bea Sarockaites far var nemlig død, efter han torsdag var blevet ramt af en hjerneblødning.
I galleriet herunder kan du mindes de to pigers tid i "X Factor".