Signe Muusmann: Frygtede det værste

Det var ikke kun de 9 finalister og 2 af dommerne ved fredagens X-Factor-show, der var debutanter. 32-årige Signe Muusmann stod også i værtsrollen for første gang, og selvom hun klarede sig fint, ligger hun ikke skjul på, at hun var rystende nervøs.
- Jeg frygtede, det ville være værre. Det er typisk mig, at køre det op til noget enormt stort i mit hoved, siger Signe Muusmann til BT og håber samtidig på en bedre oplevelse næste fredag.
- Jeg manglede lidt overblikket, og jeg vil gerne være bedre til at improvisere, forklarer værten, der lavede et par talefejl undervejs, hvilket fik hende til at trække på tidligere erfaringer.
- Jeg får følelsen af, at mit baghoved ryster. Men så må jeg bruge min erfaring med radio til at prøve at redde den, forklarer Signe Muusmann.