Simon Kvamm afslører: Taler stadig med Helene Frank

LÆS OGSÅ: Helene Frank afslører: Gik ned med stress efter "X Factor"
Gensynsglæden var stor, da Helene Frank fredag aften vendte tilbage til "X Factor"-studiet i Brøndby.
Under semifinalen skulle sidste års vinder af programmet nemlig optræde med sin splinternye single "Livet", og bagefter var der tid til et gensyn med "X Factor"-holdet og hendes tidligere mentor Simon Kvamm.
Det fortalte dommeren, da SE og HØR mødte ham efter semifinalen.
- Jeg hilste på hende ude bagved. Det var dejligt.
- Hun er et omsorgsfuldt menneske, som altid spørger til ting, som hun ikke behøver at spørge til, og det siger meget om hende, fortalte Simon Kvamm, der kaldte Helene Frank et varmt og sympatisk menneske.

Har stadig kontakt
Helene Frank tog sejren i sidste sæson af sangkonkurrencen, hvor hun stod i finalen med gruppen Selmani og den unge solist Cristian Oprea.
Siden har de ikke været meget, man har hørt til den forsvarende vinder, da hun kort efter finalen blev sygemeldt med stress og måtte trække stikket.
Efter "X Factor" har Simon Kvamm, der som dommer stod bag hendes sejr, dog holdt sporadisk kontakt med Helene Frank.
Men det er ikke længere ham, der er ansvarlig for, at hun laver skriver og producerer musik. Det er hendes eget projekt, fortæller han:
- Jeg er slet ikke inde over hendes musikalske virke, og jeg har ikke noget at gøre med det som sådan.