Simon Kvamm stopper i "X Factor"

Simon Kvamm stopper i "X Factor".
Det skriver han søndag i et opslag på Instagram.
- Jeg meddelte TV 2 det (beslutningen om at stoppe, red.) for et par måneder siden, men for ikke at fjerne fokus fra showet, og deltagerne har jeg ventet med at melde det ud.
- Jeg har virkelig nydt at prøve kræfter med hvervet som dommer og mentor. Det har både været skidesjovt og decideret inspirerende. Jeg ser X Factor som en institution i dansk musik og underholdning og en fredags-vibe, som jeg håber består langt ud i fremtiden, skriver Simon Kvamm, som nu vil bruge sit kreative brændstof på egne projekter.
Videre i opslaget takker Simon Kvamm alle, som har bakket op fra stuerne derhjemme, kolleager på TV 2 samt deltagerne.
- Særligt tak til de ni, jeg har haft fornøjelsen af at skabe live-optrædener med: Kristoffer, Theodor og ROSÉL, Victor, Selmani og Helene Frank, Hva Så Asta, Thomas Ove og 9000 HÅB, skriver Simon Kvamm og aflutter:
- Hvem ved, måske ses vi i Cirkus X Factor en anden gang?
Det var tilbage i august 2022, at TV 2 kunne afsløre, at Simon Kvamm blev en del af dommerbordet i "X Factor".
På daværende tidspunkt besod dommerpanelet af Thomas Blachman, Kwamie Liv og Simon Kvamm.
Udover "X Factor" er Simon Kvamm blandt andet kendt fra "Drengene fra Angora", Nephew og Hugorm.