X Factor10. februar 2023

Sofie Linde smækker “X Factor”-døren: Chokexit

Sæsonen er knap begyndt, men allerede nu har Linde sat fut i TV 2-fejemøget – og hendes pludselige farvel har fået Thomas Blachman på barrikaderne
Sofie Linde
Med 2023-udgaven af “X Factor” når Sofie Linde, 33, op på i alt otte sæsoner som vært på fredagsflagskibet.
 Foto: Kasper Wenstrup

LÆS OGSÅ: Sofie Linde kvitter ”X Factor”: Her er SE og HØRs bud på hendes afløser

Som et lyn fra en klar himmel meldte publikumsdarlingen Sofie Linde i sidste uge sin afgang som “X Factor”-vært.

Efter denne sæson af “X Factor” har jeg valgt at værtsstafetten skal gives videre, lød det ganske overraskende fra den 33-årige jyde på Instagram.

– Omend det ikke har været nogen let beslutning, så føles den rigtig – og en smule spændende – nede i maven, uddybede værtssværvægteren Sofie.

Udmeldingen delte straks vandene.

På sociale medier bliver Sofie hyldet for sine mange sæsoner, mens nogle – heriblandt den tidl. dommer Pernille Rosendahl – opfordrer til, at nu må “X Factor”-æraen snart være slut.

Sofie Linde
I 2016 trådte den dengang 27-årige Odder-pige ud på den store “X Factor”-scene for første gang. Dengang var sangshowet hos DR.
 Foto: All Over Press Denmark

TV 2 i vildrede

Skal man tro Linde, kommer der en ny sæson og dermed en ny vært, som stafetten med hendes ord altså gives videre til.

Helt så skråsikre er TV 2 dog ikke.

– Hvad fremtiden bringer, venter vi lige lidt med – lige nu koncentrer vi os om denne sæson, og vi ser frem til seks forrygende liveshows og en finale med Sofie ved roret, siger underholdningsredaktør på TV 2, Dorte Borregaard, til SE og HØR.

Sofie Linde
Bye, bye! Hendes værtskab har ofte delt vandene blandt seerne, men Sofie har altid taget sig kærligt af deltagerne i “X Factor”.
 Foto: Hanne Juul

– Jeg synes, det er lidt specielt, men det er den rigtige beslutning, og der er også noget spændende ved det.

Og jeg glæder mig til at have fri, funderer tobørnsmoderen Linde.

Blachman til angreb

I podcasten forklarer Sofie også, at beslutningen om hendes afgang har været truffet længe.

Men det er vist ikke alle, som deler den opfattelse.

I hvert fald er dommerklenodiet Thomas Blachman langtfra tilfreds med timingen i afskeden.

– Sofie er god til sit arbejde – bestemt, men når det er sagt, syntes jeg, det er utroligt opmærksomhedskrævende at melde ud med denne slags minusenergi, alt imens vi andre forsøger at passe vores arbejde, siger “X Factor”-veteranen til Ekstra Bladet.

Thomas Blachman og Sofie Linde
Forholdet mellem Thomas Blachman, 59, og Sofie er gennem årene gået meget op og ned. De sidste par år mest ned.
 Foto: Peter Grosen

Det giver hovedpersonen dog ikke det store for

Hun og Blachman har haft deres kampe gennem tiden, og Sofie bukker ikke under for endnu en orddyst med den 26 år ældre jazzmusiker.

– Ind til dramaet. Hvorfor er du så opmærksomhedskrævende? Nu skal man jo lige huske på, at “X Factor” er en kæmpe maskine.

Det er jo ikke mig, der stod op den morgen og sagde: “Nå, i dag tror jeg, at jeg vil skrive det her ud til alle”.

Det er en beslutning, der er truffet for lang tid siden. Det er helt aftalt, at det skal ud nu, forklarer Sofie i sin podcast.

Her er afløseren – fire bud

Til undsætning igen?

Lise Rønne, 44, er før kommet Linde til undsætning, da hun skulle på barsel – og Danmarks første “X Factor”-vært kunne meget vel blive en permanent afløser.

På samme dag som Sofies chokudmelding afslørede Lise, at hun har valgt at opsige sit redaktørjob hos Gyldendal.

Tilfældigt?

Holder det i familien.

På DR agerede Sofies husbond, Joakim Ingversen, 35, barselsvikar for sin hustru.

Og “Alle mod en”-værten kunne sagtens være på TV 2’s liste over mulige efterfølgere.

Hvis han altså kan rives ud af kløerne på DR.

Han nåede aldrig ind på “X Factor”-scenen som vikar pga. en hjernetumor, men nu er vejen banet for Melvin Kakooza, 31.

På de sociale medier tigger danskerne efter, at den folkekære komiker får en af dansk underholdnings mest prestigefyldte jobs.

Lad ungdommen komme til!

Anna Lin, 26, ville være et spændende valg som Lindes afløser.

Den tidligere DR-darling har taget tv-branchen med storm, og hun vil kunne fortsætte den stil, som Sofie har lagt for dagen i “X Factor”.

Dermed er der altså lagt op til endnu en sæson, hvor egoerne hos Linde og Blachman skal stå deres test.

De to “X Factor”-kanoner står inden længe ansigt til ansigt flere uger i træk, når sangshowets liveshows løber over skærmen hver fredag fra 17. februar.

Sponsoreret indhold