Svend Heiberg Nelke afslører særlig relation til Thomas Blachman: - Han er som en bedstefar for mig

LÆS OGSÅ: Sygdom florerer i "X Factor"
Unge Svend Heiberg Nelke er indtil videre strøget igennem "X Factor"-liveshowene - uden at havne i farezonen.
Da SE og HØR talte med den unge mand sidste fredag, forklarede han, at relationen til hans mentor Thomas Blachman er helt i top.
Nærmest familiært, indrømmer han med et kæmpe smil.
- Han er helt speciel og perfekt på en eller anden sjov måde. Vi har det fandeme godt, han er lidt en bedstefar for mig. Det er virkelig fedt.

På papiret kan Blachman kalde sig far til fire. Det ændrer dog ikke på, at smilende Svend nyder tiden sammen med sin mentor, som han er kommet tæt på i løbet af deres samarbejde.
Alt er dog ikke kun sjov og ballade, forklarer Svend videre.
- Han er bare meget rolig og hyggelig og klar på at lave det de sjoveste ting. Men så kan han også slå over og sige, at vi skal få rykket lidt, på en sød måde, siger han og fortsætter:
- Jeg havde aldrig drømt om, at det ville være så fedt at være sammen med ham og hele holdet.
I sidste uge brød Svend ud i gråd under showet. Læs grunden her.