X Factor16. marts 2018

Tak for denne gang: Sol og Christian ude af "X Factor"

Så gik den ikke længe for den unge duo Sol og Christian, som røg ud af "X Factor" her til aften.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/_m6y7373.jpg
 Foto: Thomas Laursen

Fjerde liveshow blev endestationen for Sol og Christian i dette års udgave af "X Factor".

Den unge duo blev sat sammen af deres dommer Thomas Blachmann, efter de begge stillede op som solister oprindeligt.

Afgørelsen lå hos Remee, som altså valgte det blonde par fra til fordel for Vita.

Det var første gang 17-årige Vita stod i farezonen i dette års udgave af det store sangprogram.

Før Remee tog sin beslutning tog han sig god tid til at snakke med Vitas dommer Sanne Salomonsen om, hvad planen er med hende fremover.

Selv om Vita altså har reddet sig endnu en uge i "X Factor", så var det tydeligt at se, at den unge sangerinde var meget rørt over at stå i farezonen mod Sol og Christian.

Tekniske problemer

I aftens fjerde liveshow var temaet "Årgang 17/18", hvilket betød at deltagerne skulle synge sange, der var udivet i år 2017 og 2018.

Især Vita havde problemer med hendes optræden, hvor teknikken drillede den smukke sangerinde.

Hendes fortolkning af hittet "I miss you" af Clean Bandit blev dog ikke så stor en udfordring, at hun ikke formåede at gå videre.

Tårene trillede

Hos især Sol var det tydeligt at se, at hun var ked af at skulle forlade "X Factor".

Da Remee efter en længere snak med både Sanne og Blachmann endelig traf sin beslutning og smed Sol og Christian ud, var det umuligt for duoens kvindelige medlem at holde tårerne tilbage.

X Factor livedeltagere 2018

Sponsoreret indhold