X Factor19 timer siden

Thomas Blachman langer ud efter Simon Kvamm: Han skal kigge indad

Simon Kvamms beskyldninger om taktik og strategi preller af på Thomas Blachman, som mener, at meddommer skal til at kigge indad
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.
Thomas Blachman havde ikke meget til overs for Simon Kvamms beskyldninger. Se hele interviewet her i videoen! // Journalist: Nicklas Erik Lagerstorf Fotograf: Søren Jul Lamberth
 Video: Søren Jul Lamberth

LÆS OGSÅ: BRØD FULDSTÆNDIG SAMMEN UNDER "X FACTOR"

Simon Kvamm var godt gammeldags gal i skralden i går, da det stod klart at Asta blev sendt ud af "X Factor" til fordel for Blomster Bror. Den beslutning stod Oh Land bag, og ifølge Hugorm-kongen beroede den på taktik og strategi frem for faglig, musikalsk vurdering.

Oh Land afviser over for SE og HØR fuldstændig beskyldningerne, og hun skyder samtidig tilbage mod Kvamm. Det får hun opbakning i fra Thomas Blachman.

- Det er jo en del af jobbeskrivelsen, at man skulle rumme, at ens artister ryger ud. I stedet for at skubbe selvreflektionen fra sig, bliver man nødt til at gå ind i det og tage ansvar for det, lød det fra jazzchefen, da SE og HØR fangede ham efter fredagens liveshow.

Her lagde "X Factor"-legenden ikke skjul på, at han mener, at Simon har fejlet som mentor for Asta, som ifølge Blachman har præsteret bedst, når hun har været på egen hånd. Det så man blandt andet til six chair challenge, bootcamp og i gårsdagens omsang, hævder Thomas.

- Asta er en kvinde, som man ikke skal give for mange dessiner. Hun skal stå på en scene og fyre sine egne ting af og udvikle sit eget drama uden at få at vide, hvad hun skal. Ellers mister vi hende, sagde Blachman.

X Factor
Spørger man Thomas Blachman, så skal Simon Kvamm til at kigge indad i stedet for at skyde skylden for Astas exit videre på Oh Land.
 Foto: Søren Jul Lamberth

- Dem der fortjener at stå der, er den, der får mest ud af samarbejdet med mentor. Asta er et kæmpetalent, men hun har leveret sine bedste ting alene uden en mentor, og brødrene har leveret klart deres bedste ting med mentor, og derfor er det et frugtbart samarbejde, slog han fast.

Beskyldninger om taktik og strategiske overvejelser ved dommerbordet har vi hørt før i "X Factor".

Hvis min hukommelse ikke tager helt fejl, så har Blachman også selv beskyldt flere af sine dommerkollegaer for det i årenes løb. Selv har han dog aldrig smidt en deltager ud af taktiske årsager, hævder han.

- Jeg har aldrig nogensinde gjort det, og jeg kommer aldrig nogensinde til det. Du kan ikke spørge mig om, hvad Nanna gør, sagde Blachman og uddybede:

- Jeg føler mig højt hævet over at være mindre, end jeg er skabt til at være ved at arbejde med den slags småligheder.

Se hele interviewet med Thomas Blachman i videoen øverst i artiklen!

Sponsoreret indhold