X Factor15. april 2019

TV2 redder æren

Seerne har i løbet af denne sæson af "X Factor" valgt det populære sangshow fra. Men til finalen i fredags formåede TV2 at hente flere seere tilbage og dermed redde lidt af æren
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/x_factor_2019_tsl_20190412_0264.jpg
 Foto: Thomas Laursen

"X Factor" fandt i fredags sin vinder i den generte jyde Kristian Kjærlund. Finalen bød ikke kun på en spændende afgørelse og et storslået show - den gjorde også en ende på lidt af en seerkrise hos det nyerhvervede TV2-program.

Seertallene for fredagens finale viser nemlig en særdeles hæderlig fremgang for kanalen, som for første gang nogensinde sendte "X Factor". Sangshowet som tidligere har haft hjemme på DR.

Sofie Linde styrede slagets gang med spandevis af konfetti og godt humør, og det ser ud til at have virket. Til finalen var der efter flere ugers fald en stigning i antallet af seere.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/20190410_wen_-_x_factor_134.jpg
 Foto: Kaspar Wenstrup

Især de to dommerdebutanter Ankerstjerne og Oh Land har fået meget kritik af seerne (Foto: Kaspar Wenstrup)

SE og HØR har tidligere skrevet, at der siden premiereafsnittet i januar er flygtet 470.000 seere til semifinalen i sangkonkurrencen. Her var der kun 896.000 danskere, der så med. Redaktør Dorte Borregard havde dog en forklaring.

- Det er jo altid sjovere at ramme millionen, men en million på flow-tv i dag er jo magisk. Det er så få programmer, der har det, lød det over telefonen fra TV2-chefen.

Den magiske million formåede TV2 dog at ramme i fredags, da vinderen skulle kåres med pomp og pragt i Forum Horsens. Her så næsten 1,2 millioner danskere med, da finalen skulle afgøres.

For at være helt præcis var 1.188.000, som havde fundet vej til Blachman og co. i den bedste sendetid. Til "X Factor"-programmet, der blev sendt før pausen og afgørelsen var 1,1 million danskere, der så med.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/x_factor_2019_tsl_20190412_1654.jpg
 Foto: Thomas Laursen

Til finalen gjorde Maria og Bea comeback efter deres tragiske exit (Foto: Thomas Laursen)

Inkarnerede "X Factor"-fans jublede helt sikkert, da TV2 kort før finalen afslørede, at der kommer endnu en sæson, hvor håbefulde sangaspiranter prøver at nå til tops.

Og de mange fans kan ånde lettet op. Sofie Linde afslørede nemlig over for SE og HØR, at hun fortsætter som vært på fredagsbaskeren.

Det kan du høre hende fortælle om i videoen:

Videoen til denne artikel er efterfølgende fjernet fra YouTube

Sponsoreret indhold