X Factor: Cutfather skal i retten
Nu skal musikdommeren stå skoleret for en rigtig dommer - og der er mange penge på spil
Selskabet bag den hedengangne talentkonkurrence Popstars, hiver nu den altid smilene Cutfather, aka Mich Hedin hansen, i retten.
Shop: Find en kæreste
Striden drejer sig om et enkelt hit til millioner, og dem vil Metronome Productions nu have del i. Tv-selskabet mener, at rettighederne til nummeret tilhører dem, fordi de stod bag talentshowet.
Cutfather, kompagnonen Joe og Remee skrev nemlig sangen "Superstar" til Popstars-deltageren Christine Milton, og den blev et stort hit herhjemme. Desværre var hendes pladeselskab ikke gearet til at få hende ud over grænserne.
Senere valgte sangskriverholdet så at udgive nummeret internationalt, og det blev et gigantisk hit i blandt andet England, hvor "Superstar" blev det mest spillede nummer i hele 2003.
Shop: Snyd dig smuk
Cutfather siger til Ekstra Bladet, at han selv har tænkt sig at møde op til den ærgerlige sag.
- Det skal jeg. Jeg vil rigtig gerne tale mere om det, men jeg har simpelthen ikke tid lige nu, siger han venligt til avisen.
Sagen startede i går morges.