X Factor11. februar 2021

"X Factor"-deltagere i chok-exit: Thomas Blachman jubler

Pigegruppen Kajsa fik en stol af Thomas Blachman til "Five chair challenge" i "X Factor", men før bootcamp har de valgt at trække sig. Det jubler deres dommer nu over.
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

De fik masser af ros til "Five chair challenge", men alligevel har pigetrioen Kajsa valgt at stoppe deres "X Factor"-eventyr.

Det bekræfter medlemmerne 20-årige Karen Marie Duus, 21-årige Julia Bielefeld og 21-årige Asta Hegnet Knudsen over for TV 2.

Gruppen blev sendt sikkert videre af Thomas Blachman, men han får altså ikke fornøjelsen af dem på den kommende bootcamp.

Det betyder også, at Kajsa ikke kommer til at være en af de tre grupper, som Blachman tager med sig videre til liveshows.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/35bcf14e-41bd-4569-9b4c-eb606734297f.jpg
 Foto: TV 2

Trioen Kajsa imponerede dommerne, men de har nu valgt at trække sig fra "X Factor" (Foto: TV 2)

- Undervejs blev det tydeligt for os, hvor meget det kræver at være med i et tv-program, og at ingen af os var klar til at give afkald på vores individuelle projekter, forklarer Kajsa til TV2.dk.

Man skulle tro, at Thomas Blachman ville være trist over nyheden om, at Kajsa nu ikke længere er i hans hule hånd.

Men sådan forholder det sig ikke. Faktisk er "X Factor"-legenden bare glad for, at de har trukket sig.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/x_2.jpg
 (Foto: Søren Jul Lamberth)

Blachman er fint tilfreds med, at Kajsa har trukket sig (Foto: Søren Jul Lamberth)

- Da jeg fik beskeden om Kajsa, tænkte jeg "fedt, så kan jeg lave en gruppe mere." Og det bliver som regel det bedste, siger Blachman til TV2.dk.

Hvem den skaldede dommer nu vælger at sammensætte til en gruppe, kan du se i morgen, når bootcampen i "X Factor" går i gang klokken 20.00 på TV 2.

Sponsoreret indhold