Blachman raser: "X Factor"-gruppe svinet efter audition
Antallet af vredesudbrud og episke svinere fra Thomas Blachman har ikke været højt i denne sæson af "X Factor".
Men i aftenens udgave af sangshowet får vi endelig den grove side af den skaldede dommer at se.
Bandet Los Fuegos får nemlig den helt store tur, da de er færdige med deres optræden til "Five Chair Challenge".
Og den velklædte ordekvilibrist holder bestemt ikke igen med de hårde gloser.
Los Fuegos optræder med en cover-version af Stings megahit "Englishman in New York, og det huer mildest talt ikke Thomas Blachman.
Se deres audition og Blachmans efterfølgende sviner:
Artiklen fortsætter under videoen...
Videoen til denne artikel er efterfølgende fjernet fra YouTube
Det farverige band får ellers publikum med på deres optræden, og hele salen i Svendborg gynger i takt til deres toner.
Også debutdommeren Ankerstjerne virker begejstret.
- Det var sgu meget fedt, venner! Godt gået, udbryder vestegensmusikeren, da Los Fuegos er færdige med at optræde.
Forstår ikke en skid
Men så kommer Thomas Blachman på banen, og han deler hverken publikums eller Ankerstjernes begejstring.
- Jeg forstår ikke en skid af, hvad der foregår, raser jazz-musikeren mod det ellers dygtige band, der tæller fem medlemmer.
Kritikken er dog ikke udelukkende rettet mod folkene i de farverige skjorter.
Artiklen fortsætter under billedet...
Los Fuegos fik en hård medfart af Thomas Blachman efter deres optræden til "Five Chair Challenge" (Foto: Lasse Lagoni/TV2)
Blachman vælger nemlig at kritisere deres sangvalg.
- Undskyld jeg siger det, men jeg kan slet ikke forstå, at i laver den version af det nummer, siger "X Factor"-veteranen, som altså ikke er vild med, at Los Fuegos kaster sig ud i et cover af Sting.
Kritikken går dog ikke ind på Oh Land, som har været så heldig at få gruppekategorien i denne sæson.
Hun vælger nemlig at give bandet en stol til trods for Blachmans udbrud.