X Factor26. februar 2009

"X Factor": Kasper er en steg

De fire tilbageværende piger udpeger den mandlige deltager, der har størst ”lækkerheds-faktor”
De kvindelige deltagere er enige om, at Kasper fra Alien Beat Club er den hotteste af de mandlige deltagere
De kvindelige deltagere er enige om, at Kasper fra Alien Beat Club er den hotteste af de mandlige deltagere
 Foto: Claus Poulsen

Kønskvoteringen i resten af X Factor-udsendelserne tipper helt vildt til drengenes side. Mens der kun er fire piger tilbage, så er der dobbelt så mange, der repræsenterer hankønnet.

- Og de er jo alle sammen lækre, siger Sidsel, der har meget svært ved at bestemme sig, da vi beder hende udpege den af de tilbageværende mandlige deltagere, der har størst "lækkerheds-faktor".

- Claus (Lillelund, red.) er jo en lækker mand, men han er jo ikke med mere. Så når jeg nu skal nævne én, så vil jeg sige Blachman, siger hun og ved godt, at det lyder lidt morakker-agtigt.

Anderledes bramfrit går det for sig, da vi spørger pigerne, Patricia og Stephanie fra Alien Beat Club.

- Kasper…!! lyder det i kor fra de to, der helt klart synes, at deres gruppekollega er den lækreste.

De er heller ikke alene. Den 24-årige pædagogmedhjælper fra Lystrup ved Århus modtager masser af beundrende fanbreve fra teenagepiger på DR's X Factor-hjemmeside.

- Han ser ikke bare godt ud. Han er også bare så rå, siger Patricia og Stephanie i kor.

Linda, der er den eneste kvinde i kategorien for solister over 25 år, er ikke helt enig med de unge.

- Altså, jeg er jo helt vild med drengene i Asian Sensation, men når det gælder om at være lækker, så skal jeg jo have en rigtig mand. Så mit valg må helt klart være Seest. Han har både charme, selvtillid og lækkert hår, ler den 35-årige deltager.

Se alle deltagerne i galleriet.

https://imgix.seoghoer.dk/legacy/media/a6d2742d4965472581483ffeaf731c7e.jpg

Sponsoreret indhold