X Factor25. februar 2022

"X Factor"-Mads frygter had: Jeg er ikke blevet slået ned - endnu

Kritik og hadske beskeder var et stort tema i "X Factor" sidste år. I år frygter storfavoritten Mads Moldt, at han ikke lever op til forventningerne, og at folk derfor vil begynde at hade ham.

Mange mener nok, at den egentlige "X Factor"-finale allerede har fundet sted. Nemlig da Thomas Blachman valgte 16-årige Mads Moldt til liveshows fremfor tømrerdarlingen Lasse Skriver.

Se hele interviewet med Mads øverst i artiklen!

Den beslutning har i den grad delt vandene blandt fans af sangshowet. Det mærker Mads også, men han forsikrer, at han er klar til at indtage scenen i aften.

- Det føler jeg. Selvfølgelig er der nerver, men det er ikke noget, vi ikke kan styre, siger frederikshavneren i et interview med SE og HØR.

I en alder af blot 16 år er han rykket fra det nordlige Jylland til hovedstaden for at bo i forbindelse med "X Factor". Og her kan han godt mærke interessen omkring ham, selv om det ikke er så voldsomt endnu.

- Om det udvikler sig til flere mennesker, ved jeg ikke. Det kommer an på, hvor godt det går i liveshows, fortæller Mads.

Se hele interviewet med Mads øverst i artiklen!

Lige nu er opmærksomheden omkring det unge sangtalent udelukkende positiv, men han frygter, at det kende vende på et tidspunk.

- Der er da ikke nogen, der har slået mig ned endnu i hvert fald, siger Mads med et karakteristisk, nervøst smil på læben.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/_hjp9605.jpg
 Foto: Hanne Juul

16-årige Mads er på forhånd udnævnt til den helt store finalefavorit i dette års "X Factor" (Foto: Hanne Juul)

Ekstra pres

Hele Danmark bed negle, da Blachman skulle vælge mellem Mads og seerfavoritten Lasse Skriver, som efter sit "X Factor"-exit har fået sig en pladekontrakt.

Men det påvirker ikke tømrerens overmand særlig meget. Han venter med at drage nogle konklusioner i forhold til folkestemningen, til han har været på scenen ved det første liveshow.

- Jeg ved ikke, om det lægger ekstra pres på. Det tror jeg ikke. Vi får at se, hvad der sker, fortæller Mads og fortsætter:

- Det kan være, at alle hader mig efter første liveshow.

Se hele interviewet med Mads øverst i artiklen!

Sponsoreret indhold