X Factor: Tæt opgør
Så er deltagerne nået til semifinalen i X Factor og spændingen om, hvem der ryger ud inden finalen, stiger.
I denne uge skal de fire tilbageværende talenter synge to sange hver, hvoraf den ene er valgfri, og den anden er en Sanne Salomonsen-sang.
- Alle deltagere som er tilbage i X Factor har både talent og kan synge. Forskellen bliver nu, hvem som har selvtillid og performer på scenen. Og Mohamed og Linda viste sidste fredag den ekstra karisma som ABC og specielt Sidsel ikke mestrer i samme grad, siger Per Marxen, Unibets.
Det var imod alle odds, da Mohamed havnede i farezonen sidste uge, og igen i denne uge tror de fleste på, at den lille charmetrold går videre uden problemer. Sætter man sine penge på, at han ryger ud i aften, får man pengene igen hele 8,5 gange, hvis han stemmes ud.
Linda burde også være sikker på en finaleplads. Hun ligger lige i hælene på Mohamed. Her får man sparepengene 8,0 gange tilbage, hvis hun ender med at synge for sidste gang i aften.
Kampen om den tredje og sidste plads i finalen kommer til at foregå mellem den energiske gruppe Alien Beat Club og den tilbageholdende Sidsel.
Favorit til at ryge ud er endnu en gang Sidsel til odds 1,6 efterfulgt af ABC til odds 3,5.
- Vi har hos Unibet ramt forkert mange gange i disse konkurrencer, som indeholder uforudsigelige faktorer som følelser, nerver og valget af den rigtige sang, slutter Per Marxen.