X Factor18. januar 2019

Peder fra Herning: "X Factor" var reklame for mig selv

Et af de mest farverige indslag i årets "X Factor" indtil nu er Peder Mendgaard fra Herning. Nu afslører den 18-årige sangaspirant over for SE og HØR, at han brugte TV2-programmet for at reklamere for sig selv
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/skaermbillede_2019-01-18_kl._15.02.58.png
 Foto: Blu/TV2

I aftenens afsnit af "X Factor" mødte hele Danmark Peder fra Herning.

Den 18-årige jyde skillede sig ud med sin flotte tøjstil og farverige udstråling.

Hans sangevner rakte dog ikke til en billet videre i "X Factor"-universet.

Peder Mendgaard fik tre gange nej fra Thomas Blachmann, Ankerstjerne og Oh Land, som altså ikke var imponerede over hans optræden.

Alligevel formåede han at skille sig ud, selv om herningenseren ikke lige frem ramte tonerne rigtigt, da han fremførte sangen "Worry" af den danske duo Fool.

Men videre avancement i sangprogrammet var heller ikke det eneste formål med Peders deltagelse i "X Factor".

Sponsorerede sko

Under sin audition fik Peder ros fra Blachmann for sine sko/slippers, som den skaldede dommer virkede meget misundelig på.

I den sammenhæng afslørede den 18-årige sangaspirant, at han har fået dem sponsoreret, da han både har en blog, en YouTube-kanal og en Instagram-profil med mange følgere.

Se Peders egen vlog fra sin "X Factor"-oplevelse:

Artiklen fortsætter under videoen...

- Jeg stillede op i "X Factor" for at få oplevelsen med, fortæller Peder til SE og HØR over telefonen.

Men hans optræden i det populære program var også med det formål, at han ville promovere sig selv, afslører han.

- På en måde ville jeg gerne have mere opmærksomhed omkring min blog, Instagram og YouTube-kanal i forbindelse med "X Factor", fortæller den modige hernigenser.

Artiklen fortsætter under billedet...

Før programmet blev sendt fredag aften havde Peder Mendgaard lige knap 12.000 følgere på sin Instagram.

Mon ikke det tal stiger en del nu.

Vil flytte til København

Før sin audition er der en lang optakt med Peder, som her fortæller om, at han er glad for at være i København, fordi han til dagligt bor i Herning, hvor han ikke føler sig helt tilpas.

- Jeg er jo homoseksuel, og jeg går ikke klædt som alle andre drenge. Jeg kan godt lide at gå i pigebukser og pelse og have make-up på. Det er ikke så normalt i Herning, så folk kigger meget underligt på mig og snakker i krogene. Og de råber ting til mig, fortæller den modige mand til SE og HØR.

Peder var til audition i København, og her følte han sig i den grad hjemme.

- I København fik jeg bare en følelse af, at her kan jeg være mig selv. Så der vil jeg gerne bo en dag, lyder det fra den 18-årige blogger.

Selv om Peder Mendgaard ikke gik videre i "X Factor", kan man da håbe, at han har fået en del flere folk til at besøge sin blog, YouTube-kanal og Instagram-profil.

Se Ankerstjerne fortælle om at blive far og "X Factor"-dommer på samme tid:

Videoen til denne artikel er efterfølgende fjernet fra YouTube

Sponsoreret indhold