Zenia Lund i forsvar efter "mean girl"-kommentar: - Hun er bare dramaliderlig
LÆS OGSÅ: Regitze Bachs vilde 24 timer på "Paradise Hotel"
"Hun er en mean girl, der snakker rigtig dårligt om andre, fordi hun har det dårligt med sig selv".
Sådan lyder blot nogle af ordene fra Regitze Bach, der er havnet i et trekantsdrama med Zenia Lunds on/off-partner Theis Horndrup, efter onsdagens afsnit af det famøse realityprogram.
De skarpe kommentarer sætter en masse følelser i gang hos Zenia, der har svært ved at lægge dramaet ned.
- Jeg ved ikke engang, hvad jeg skal sige. Hvornår? Jo, jeg har sagt en ting, men det er ikke om andres kroppe eller på det niveau. Det var til festen, hvor jeg sagde "hvorfor vil han have det dér, når han kan få det her", lyder det fra Zenia, som forsætter:
- Hun er bare dramaliderlig, og hun elsker drama og at prikke til og irritere folk. Hun taler generelt ikke særlig pænt om folk, det er både i Danmark og dernede.
Regitze Bach og Zenia Lund er slet ikke de eneste paradisoer, der har fået et stykke med Theis i sengen. Også Christel Trubka tog skridtet videre med den tidligere festguide, der i skrivende stund er havnet i et væld af negative kommentarer, og desuden er blevet beskyldt for at have narcissistiske træk.
Hun stjæler min fyr
Beskyldningerne fra Regitze går derudover også på, at velkomsten fra Zenia - i modsætning til de andre deltagere - var minimal, eftersom øjnene ikke blev rettet mod den tidligere "Ex on the beach"-deltager en eneste gang.
Ifølge Zenia bør Regitze bruge noget tid på reflektere, før hun langer ud efter andre.
- Det er heller ikke, fordi jeg går og leger veninder med en, der prøver at sjæle min fyr. Det gør hun jo, og det var derfor, at jeg slet ikke skulle have noget med dem at gøre, fortæller hun og uddyber, at intet i hende har lyst til at være venner med "Ex on the Beach"-deltageren.
Efter optagelserne har Zenia lagt sig fladt ned over for Rosa Hatting, som blev revset på tv af Zenia, efter Rosa småkyssede med Theis på værelset.
Derfor har veninderne begravet stridsøksen.
- Det er sagt i ren frustation, og fordi jeg var såret, og det ved Rosa også godt. Vi har også snakket om det, men jeg går ikke og snakker om folks kroppe, forklarer Zenia.