Zilas Gregersen er ikke til at kende: Derfor ser han sådan ud
På sin story på Instagram har Zilas Gregersen delt et noget anderledes billede af sig selv.
Reality-deltageren, der vandt 250.000 kroner i "Paradise", kæmper nemlig lige nu med en enorm kind, der gør, at han slet ikke er til at kende.
- Jeg har fået fjernet de to nederste visdomstænder, forklarer Zilas Gregersen til SE og HØR.
- Det er syyyygt ubehageligt, og jeg kommer til at ligne en hamster de næste par dage, forklarer han.
Men det er altså ikke kun udseendet, der gør det ubehageligt for Zilas. Det er nemlig et større indgreb, der nu forvolder ham store smerter.
- De to nederste skulle ud ret hurtigt, fordi de var kæmpe store og voksede direkte inde i rødderne på tænderne i min undermund og ville æde rødderne på dem, hvis de ikke blev fjernet forklarer Zilas, der altså er hævet op.
Nu tager han smertestillende, der gør det mere udholdeligt at være i, men han må kun spise flydende kost og har svært ved at tale.
- Det er ikke super fedt, lyder det fra Zilas Gregersen.
Desværre er der ingen hjemme på Sluseholmen til at pleje paradisoen, der ellers var flyttet sammen med en anden paradiso Nora Tvede Thomsen.