Kendte20. april 2022

Sangeren Bro afslører: - Jeg var hende utro

Musikeren med det borgerlige navn Kevin Andreasen forstod ikke, hvorfor kæresten ikke forgudede ham på samme måde som hans teenagefans
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

- Jeg blev højrøvet og skulle bare forgudes hele tiden. Det var fuldstændig sindssygt.

Sådan lyder det fra sangeren Kevin Andreasen, der nok er bedre kendt under kunstnernavnet "Bro".

I podcasten "112 for knuste hjerter" fortæller den 26-årige sanger, hvordan han var sin kæreste gennem tre år utro, da han tilbage i 2016 brød igennem med sangen "Hvor Er Du Bro".

Det gjorde han, fordi han ikke kunne håndtere den voldsomme berømmelse, der førte med gennembruddet.

En berømmelse, der medførte, at han mistede jordforbindelsen totalt, og han derfor ikke kunne forstå, hvorfor kæresten ikke faldt i svime over ham på samme måde som hans teenagefans.

- Jeg blev rigtig smart, da jeg begyndte at spille koncerter. Jeg begyndte at føle mig som en verdensstjerne, siger han i podcasten og fortsætter:

- Hun støttede mig og var der for mig, men jeg kunne ikke styre, at jeg blev kendt fra den ene dag til den anden. Jeg begyndte at behandle hende dårligt og på en måde føle, at jeg var mere værd end hende.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/gfgf.jpg

I dag danner sangeren par med Jasmin Victoria, der blev kendt gennem "Paradise Hotel". Foto: Gregers Overvad

Ifølge Kevin "Bro" Andreasen begyndte han at nyde opmærksomheden ude i byen, fordi han ikke følte, at kæresten derhjemme var lige så begejstret for ham som hans fans.

Til en efterfest efter en koncert valgte han derfor at gå i seng med en anden kvinde.

- Jeg kan ikke engang huske, hvad hun hedder i dag, men jeg går direkte hjem og fortæller min kæreste om det, og så siger hun: "Vi skal ikke være sammen mere".

Sangeren fortæller, at det knuste hans hjerte, at hans utroskab fik de konsekvenser, det gjorde.

Han forsøgte at overbevise kæresten om at tilgive ham og tage ham tilbage, men det afviste hun gang på gang, hvilket sendte Kevin "Bro" Andreasen ud i noget, der ligner et misbrug af alkohol.

- Jeg har aldrig været så ked af det i mit liv, så jeg begyndte at drikke hele tiden, siger han i podcasten og fortæller, at han først blev okay igen, da han fandt ud af, at det ikke var en løsning at drukne sine sorger.

Derfor opfordrer sangeren, der i dag danner par med realitystjernen Jasmin Victoria, folk til ikke at ty til flasken, når de har kærestesorger.

Hør hele podcasten her.

Sponsoreret indhold