Kendte20. april 2022

Sara Bro afslører: Vi er eksklusive

”Hjerteflimmer”-vært Sara Bro har defineret forholdet til sin nye fyr
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Det er onsdag, og Sara Bro og Jytte Vikkelsø blænder traditionen tro op for endnu et afsnit af kærlighedsprogrammet ”Hjerteflimmer”, hvor radioværten og parterapeuten fortæller deres kærlighedsstatus.

I efteråret blev Sara Bro single, da hun og Lasse Lund brød forlovelsen. De første måneder gik med at slikke sårene.

Inden for de seneste par måneder har hun dog igen kastet sig ud på kødmarkedet. Efter mange år som seriemonogam havde radioværten egentlig lyst til at prøve at slå sine folder på tinder og andre datingapps.

Men så langt nåede hun ikke, før der var en fyr, der fangede hendes interesse. Og nu er de nået til et punkt i deres relation, hvor de har defineret deres forhold.

Det fortæller hun i dagens afsnit, hvor Uffe Buchard og Emma Libner er gæster.

- Ret hurtigt spurgte han mig, om vi kunne definere, hvad det var vi havde. Og så var jeg sådan lidt ”hvad mener du med det?”, fortæller Sara og fortsætter:

- Hans pointe var, om vi ser andre, mens vi ses. Jeg havde slet ikke tænkt over det, afslører Sara, som alligevel havde et svar klar. For så længe hun ses med sin date, vil hun gerne have ham for sig selv og ikke dele ham med andre.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/sara_bro.jpg
 Foto: Hanne Juul

Monpolordstyrer Sara Bro er blevet eksklusiv med sin nye fyr (Foto: Hanne Juul)

Det var dog ikke, fordi Saras sheik havde det på samme måde – men for ham var forventningsafstemningen vigtig.

- Jeg vil gerne have vi snakkede om det, så vi ikke gjorde hinanden kede af det, gengiver hun sin nye fyrs ord.

Sara lægger tryk på, at hun har nydt sin singletilværelse, som har givet hende mere tid til livet, børnene og hendes to podcasts.

- Jeg kan mærke, at det er et valg (at være sammen med ham, red.), fordi jeg synes, det er sjovt. Jeg har ikke behov for at tage ud og finde noget andet sjovt imens, siger hun, men udelukker samtidig ikke, at hun måske kunne falde for en anden på et tidspunkt:

- Men jeg ved da ikke, hvis der lige pludselig kom en eller anden vildt grineren gående herude …

Sponsoreret indhold