Sport7 timer siden

18-årige Margot Simond død under træning i Sydfrankrig

18-årige Margot Simond blev sidste år fransk U18-mester i slalom. Torsdag mistede hun livet under træning

 Foto: X/Infos Françaises

En ung fransk skiløber har torsdag mistet livet under en træning i Val d'Isere i det sydlige Frankrig.

Det oplyser det franske skiforbund, FFS, torsdag.

Der er tale om den 18-årige alpine skiløber Margot Simond, der i 2024 blev fransk U18-mester i slalom.

Hun skulle i weekenden have deltaget i Red Bull Alpine Park-konkurrencen i Val d'Isere. Konkurrencen er blevet aflyst efter dødsfaldet.

Arrangørerne oplyser ifølge Reuters, at en læge forgæves forsøgte at genoplive den unge skiløber efter et fald under en træning.

Myndigheder i Albertville har indledt en undersøgelse, der skal klarlægge omstændighederne for Simonds død. Det skriver den franske avis Le Dauphine Libere ifølge AFP.

Simond blev ifølge Reuters betragtet som en lovende talent indenfor alpint skiløb i Frankrig.

Sponsoreret indhold