Ærlige Jonas Vingegaard: - Det er spild af tid
LÆS OGSÅ: Dette billede afslører deres store kærlighed
Du kan finde ham på både Instagram og Facebook. Men ingen af stederne er han særligt personlig.
Og du kan regne med en ting: Jonas Vingegaard kigger med sikkerhed nok ikke med.
Det fortæller han nu i et interview med TV 2, hvor han erkender, at sociale medier bare ikke er ham.
- Det er egentlig bare for, at jeg ikke skal miste fokus, og man kan nemt komme til at sidde det meste af dagen på Instagram og kigge, siger tourvinderen til mediet.
- Det er spild af tid, vurderer Jonas Vingegaard.
Det er dog gået op for både ham og kæresten Trine, at hele verden elsker dem.
Og ikke mindst deres skønne Frida.
Alligevel mener han ikke, at sociale medier er værd at fylde livet ud med, når man netop har en familie og en cykel, som det er langt mere relevant at bruge tiden på.
Eller på en sofa som jo også skal passes.
Imens kan vi andre så glæde os over alle de smukke øjeblikke, den lille familie har givet os den seneste tid. Også på de sociale medier.
For som bekendt har ugerne været fyldt med fejringer i København, hjemme i Glyngøre og naturligvis forleden i Paris.
Vi glæder os allerede til meget mere, Jonas.