Afkræfter utroskabsrygter: Ashlyn Castro var single inden mødet med Jude Bellingham
LÆS OGSÅ: Holger Runes eksflirt bekræfter nyt forhold
21-årige Jude Bellingham scorer både på og uden for banen.
Men det er alligevel sjældent, at Real Madrid-stjernen står frem med en dame, som han forleden gjorde med Ashlyn Castro.
Modellen har da også allerede mødt svigerforældrene, men efter forelskelsen blev offentlig, er det væltet ind med negative rygter om Ashlyn Castro.
Nu svarer hun tilbage på flere af rygterne.
På de sociale medier har rygterne gået på, at Ashlyn Castro har løjet sig yngre, og at hun tidligere har scoret Michael B. Jordan, men intet af dette passer.
- Folk lyver om min alder (jeg er 27), finder på historier om mig, sætter mig sammen med forskellige personer, som jeg enten ikke kender, eller aldrig har haft en romantisk forbindelse til. Folk photoshopper billeder af mig for at få mig til at se dum ud, og deler billeder af andre kvinder, hvor de påstår, at det er mig.
- Ingen behøver at kunne lide mig, men at skabe et falsk narrativ for at retfærdiggøre at hade mig er sårende, skriver hun på en Instagram-story.
Sidenhen er rygterne om Ashlyn Castro på de sociale medier ikke stoppet.
Før hun dannede par med Jude Bellingham, var Castro sammen med en basketballspiller fra NBA.
Og ifølge flere var hun ikke helt ude af det forhold, da hun indledte romantikken med Jude Bellingham.
Men ifølge en veninde passer heller ikke dette rygte.
- Det er alt sammen løgn. Folk prøver at opfinde forskellige historier, men det passer ikke. Det er sjovt, hvordan folk får nye teorier om nogle, som de slet ikke kender. Det er bare mærkeligt, siger modellens veninde til GSM.