Sport14 timer siden

Afslører det på direkte tv: Mileta Rajovićs kæreste er gravid

Brøndbys 25-årige angriber skal være far, og det viste han hele hjemmebanepublikummet fredag aften, da han fejrede sin scoring
Superligakampen mellem Brøndby IF og Viborg FF på Brøndby Stadion fredag den 14. februar 2025.
Brøndbyangriberen Mileta Rajović skal være far, hvilket han i den grad antydede under fredagens kamp mellem vestegnsklubben og Viborg FF, der blev sendt hjem til Jylland med et 4-1-nederlag.
 Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

I sekunderne efter et mål er der fri leg til at fejre sin scoring i fodbold.

Så hvilken bedre måde at bruge tiden på, end at sende en kærlig hilsen til sin gravide kæreste?

Det var i hvert fald det, Brøndbys Mileta Rajović gjorde fredag aften, da han scorede til slutresultatet 4-1 foran de mere end 24.000 fans, der trods kulden havde fundet vej til vestegnsperlen Brøndby Stadion.

Med en bold under maven og en tommeltot i munden signalerede han på tydeligste vis, at familien skal udvides, og over for Viaplay bekræftede han efter kampen, at kæresten er med rogn.

- Kæresten er gravid, så den var til hende i hvert fald, lød det fra danskeren ifølge Ekstra Bladet.

Superligakampen mellem Brøndby IF og Viborg FF på Brøndby Stadion fredag den 14. februar 2025.
På et straffespark scorede Mileta Rajović sikkert og så røg bolden under trøjen.
 Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

En kig på angriberens Instagram-profil viser, at den bedre halvdel er fra Sverige og hedder Sofia.

Mileta Rajović er ejet af engelske Watford, men er lejet ud til sidste sæsons sølvvindere fra Brøndby, hvor han også spillede som ungdomsspiller.

Sponsoreret indhold