Sport4. oktober 2023

Afslører detaljer om første møde: Sådan fandt David og Victoria Beckham sammen

Det startede "naturligvis" med en fodboldkamp
David og Victoria Beckham var klodens måske mest omtalte par, da de startede med at 'date' i 1997. 
David og Victoria Beckham var klodens måske mest omtalte par, da de startede med at 'date' i 1997.
 Foto: Missing/Reuters/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Victoria Beckham bryder tavsheden om David Beckhams famøse affære

I slutningen af 1990'erne hed to af Englands største stjerner David Beckham og Victoria Adams.

Den ene var fodboldstjerne på et af verdens største fodboldhold. Den anden var en af klodens største popstjerner.

Nu, over 25 år senere, er de gift og har fire børn sammen.

Men det hele startede, da Victoria Beckham, eller 'Posh Spice', som hendes kunstnernavn var, dukkede op til en af Manchester Uniteds kampe.

Det fortæller parret i Netflix nye dokumentar "Beckham".

- Inden kampen kom en holdkammerat hen og sagde til mig, at der var to 'Spice Girls' til stede. Jeg svarede "hvem?". Han sagde, det var 'Sporty Spice' og "Posh Spice', og jeg svarede "fedt!", fortæller David Beckham.

- Jeg havde set billederne af ham, og han var åbenlyst en flot dreng. Jeg tog kun til kampen for at, ja, nogle vil måske sige at 'stalke' ham. Jeg vil nok selv sige for at se ham, tilføjer popikonet.

Efter kampen så de hinanden og faldt i snak, og en romance blev hurtigt en realitet.

- Jeg var vild med hende fra første gang, vi snakkede sammen.

- Det var bare noget med det samme. Der var en følelse af, at det ville gå hurtigt, siger fodboldstjernen.

Tiltrækningen var åbenlyst gengældt, for Victoria Adams, som hun hed dengang, var ikke taget på stadion for at se fodbold. Hun havde bare et godt øje til en ung charmerende fodboldspiller.

Og det er til trods for, at hun ellers ikke fandt det særligt flatterende, at fodboldstjerner også er offentlige personer.

- Jeg var ellers ikke typen, der var interesseret i fodboldspillere, da de er berømte. Jeg mener det ikke arrogant, men det var jeg selv, siger hun.

Parret begyndte kort tid efter at date, men måtte i starten af forholdet mødes i hemmelighed for ikke at tiltrække opmærksomhed i pressen.

Det betød blandt andet, at de mødtes på parkeringspladser for at holde forholdet skjult.

Sponsoreret indhold