Sport5 timer siden

Afslører han det her? Alexander Bah far til tvillinger

Med tommeltotten i flaben og bolden på maven røbede landsholdsbacken Alexander Bah i aftes, at kæresten formentlig er nedkommet med parrets to nye stjerner.
Fodboldlandsholdet træner i Helsingør før kampen før kampen mod Kroatien. Alexander Bah før dagens træning i Helsingør. Tirsdag 20. september 2022.
Er Alexander Bah blevet far? Det kunne i hvert fald tyde på det!
 Foto: Ritzau Scanpix

Et billede siger som bekendt mere end så mange ord.

Og uden hverken danske eller portugisiske gloser afslørede landsholdsbacken Alexander Bah, 27, i aftes efter alt at dømme, at han nu også kan kalde sig fodboldfar.

Endda til to på én gang – således var kæresten Nathalie Mengesha gravid med tvillinger – en dreng og en pige.

Og efter sit 3-1-sejrsmål for storklubben Benfica i den portugisiske pokalturnering tirsdag aften fangede Bah bolden, tog den op under sin røde trøje og førte klør fem mod munden for at sutte tommelfinger.

Med andre ord den klassiske jubelscene, når mandlige fodboldstjerner enten venter barn – eller netop er blevet far.

Hurra fra hele verden

Fotoet af boldbabyjublen smed Alexander hurtigt på Instagram – og tilføjede to baby-emojis, der næppe er til at tage fejl af.

Straks strømmede det da også ind med lykønskninger fra nær og fjern – bl.a. fra den norske holdkammerat Andreas Schjelderup med fortid i FC Nordsjælland, verdensstjerne-dj ’en Morten Breum og Viaplay-kommentatoren Jesper Simo gratulerede.

Både på dansk og portugisisk stod tillykke-hilsnerne i kø - og nå ja, så sendte skarpskyttens elskede Nathalie også tre hjerter.

Mon ikke de står for Bah selv og parrets to nye guldklumper …?

På fynboens fødeø betyder sådan noget normalt brunsviger – vi nøjes i første omgang med to gange hurra!

Sponsoreret indhold